Menu

Påsketilbud

image
27. marts 2021 kl. 14:27

Kom og spil fodbold i Amager FF.

 

Går du og dine kammerater og pusler med tanken om, at starte et fodboldhold sammen, så har I nu muligheden i Amager FF. 

 

Vi har fået en ledig plads i 7 mands senior rækken og har mulighed for, at tilbyde pladsen til dig og dine kammerater (skole, kolleger, venner etc.).

 

Hvad kan vi tilbyde: 

Tilmelding til DBU Københavns turnering pulje 5.

Hjemmekampe på John Tranums Alle lørdage kl 12

Første kamp 16. April. 

(Brugt) kamptøj I kan bruge.

Halvårligt kontingent på kun 450 kr. 

En ugentligt træningstid (hvis I ønsker).

Hyggeligt klubhus med omklædningsfaciliteter.

Lækker kunstbane og 2 pt lettere ujævne græsbaner (men vi er i dialog med kommunens gartnere om at få dem jævnet ud).

 

I skal være 14 mand i truppen (vores erfaring er, at der kan komme afbud pga skader, ferie, arbejde eller fester).

I skal selv skaffe en dommer.

Der skal være minimum en kontaktperson/træner/holdleder der står for holdet. 

I står selv for tøjvask.

 

Vi er en klub der lægger vægt på det sociale og at der skal være plads til alle. Det vigtigste er, at I har det sjovt og kan samles omkring glæden ved fodbolden. Det er absolut ikke noget krav, at I tidligere har spillet i nogen anden fodboldklub eller på eliteplan. Hyggen og fællesskabet er i højsæde, men når vi går på banen, så spiller vi for at vinde. 

 

Tilbuddet er gældende frem til 2. Påskedag.

 

Ring til Henrik Bennick fra bestyrelsen på 28 92 16 60 hvis du/I er interesseret og vil høre mere om det. 

 

God påske til alle.

 

Mvh

Bestyrelsen

Amager FF