Menu

Nyt fra ungdommen i Amager Fodbold Forening

image
04. februar 2020 kl. 12:04

Kristian Pedersen er ny Ungdomskoordinator i AFF. 

Mit navn er Kristian Pedersen, jeg er 22 år gammel og er den nye ungdomskoordinator i klubben. Jeg overgår fra en titel, som cheftræner på u-14 holdet til en mere ledende rolle, som ungdomskoordinator i klubben. 

 

Min primære opgave er, at scoute unge talentfulde trænertalenter til AFF. 

Derudover skal jeg videreudvikle vores allerede talentfulde unge trænere i AFF. Vi har bygget vores træner koncept op omkring en helt unik ide, der skal gøre det sjovt, lærerigt og overskueligt, at være ungdomstræner. 

 

Desuden er mine opgaver, at bidrage med min erfaring, som jeg trods min unge alder har opbygget igennem de seneste 8 år i branchen. Jeg er desuden ved, at udvikle mig yderligere, da jeg i slutningen af uge syv, kan kalde mig DBU B2 træner. 

 

Jeg er foruden ungdomskoordinator i AFF også tilknyttet fodboldklubben Brøndby IF i det trænerteam omkring Brøndby Camp. 

 

Andreas Staffeldt er ny cheftræner på Amager FF’s U-14 hold.

 

Jeg hedder Andreas Staffeldt, jeg er 24 år gammel og er den nye cheftræner på Amager FF’s U-14 hold. Jeg har været tilknyttet holdet i en assisterende rolle til holdets tidligere cheftræner Kristian Pedersen siden januar 2019, hvilket jeg har lært utroligt meget af. Jeg har i min tid i Amager FF fået tildelt mere og mere ansvar samt individuelle opgaver, der har været grundstenen for min udvikling som fodboldtræner i høj fart, hvilket har resulteret i at jeg i start december 2019 færdiggjorde DBU’s B1-trænerkursus. Denne erfaring vil jeg dermed også videregive til min nye højre hånd Bastian Sundahl Pedersen, der også er at finde i holdets nye trænerstab. 

 

Jeg har selv spillet fodbold i 18 år og har haft det meste af min fodboldopvækst i Kastrup Boldklub og har i en årrække også selv spillet i Amager FF samt KFB. Jeg forventer dermed en vis koncentration fra mine spillere, men jeg er også selv meget social anlagt, så jeg går ind for at der er plads til alle individer samt et sundt og sjovt fællesskab på vores 2006 årgang, hvilket også er tydeligt at se. Vi har i trænerstaben ambitioner om at rykke holdet længere op i rækkerne samt at spille en underholdende og direkte form for fodbold. 

 

Selvom jeg er relativ ny i gamet med et års erfaring, har jeg selv store ambitioner og mål for min udvikling som fodboldtræner. Jeg har blod på tanden og min personlige mission er at videregive det samme til mine spillere. 

 

Bastian Sundahl Pedersen er ny målmandstræner og daglig træner på u-14.


Jeg Hedder Bastian og er 20 år gammel og har været en del af trænerteamet siden august 19. Mit ansvar i træningen har hovedsageligt ligget på målmandstræningen, men har sidenhen fået mere ansvar for træningen af markspillerne også. Derfor er jeg også overgået til en rolle som træner. Jeg kan godt lide at mine træninger skal være sjove og forskellige, så man glæder sig til at komme til træning hver gang. Jeg sætter også stor fokus på at træningerne skal være hårde fysisk, men den fysisk del af træningen skal helst også indeholde bold da jeg mener at fodboldtræning skal trænes med bold.

 

Min ambition med at træne U-14 er at få skabt en glæde ved at komme og spille fodbold i Amager FF. Fodbold skal være sjovt og sådan er det også på vores hold. 

 

Jeg har selv spillet fodbold igennem hele mit liv med start i AB Tårnby sidenhen skiftede jeg så til Kastrup hvor jeg har haft størstedelen af min fodbold opvækst. Senior tiden er hovedsageligt foregået i Amager FF. 



Trænerkabale på AFF u-14. 

 

Andreas Staffeldt: 

Cheftræner.

 

Bastian Sundahl Pedersen:

Træner samt målmandstræner.

 

Kenni Wind Gellner: 

Træner.

 

Kasper Bondo Wessberg

Fysisk træner.