Menu

Amager FF - Select Technica Football.

image
05. april 2020 kl. 21:18

I starten af året indgik Amager FF med ungdomskoordinator Kristian Pedersen i spidsen og i tæt samarbejde med bestyrelsen en unik og enestående aftale med fodbold konceptet Select Technica Football og ejer Jannik Riis. 

 

Få måneder er gået og vi mener tiden er inde til, at introducere jer yderligere for fodbold konceptet, som i fremtiden vil være en vigtig samarbejdspartner for Amager FF ungdom. 

 

Vores samarbejde med Technica bygger på holdningen om at "keep it simple" og starte stille ud og løbende bygge på samarbejdet. 

 

I første omgang bunder samarbejdet ud i en fodboldskole der afholdes i uge 30 i sommerferien. Denne fodboldskole bliver den første af sin art i København. 

 

Herunder kan man se de mest essentielle dele af fodbold konceptet, som Select Technica Football står for. 

 

KONCEPT

Velkommen til Technica Football.

Det er en stor fornøjelse at kunne byde dig velkommen til dette nye moderne fodbold web-site.

 

Formålet med Technica Football er, at give alle verdens fodboldbørn, deres forældre og trænere inspiration til hvordan man gennem et optimalt udviklingsmiljø og et progressivt træningsforløb kan opnå et højt teknisk niveau, som danner grundlag for, at den enkelte spiller får mulighed for at udvikle sine fodboldfærdigheder på bedste vis.

 

Fodboldfilosofi

I Technica Football har vi en klar fodboldfilosofi, der beror på analyse og viden gennem mange års nationale samt internationale observationer omkring børne-ungdoms- og seniorfodbold. Vores fodboldfilosofi beror på den viden, at spillere der vil indgå på et topmoderne fodboldhold skal være kropstekniske fodboldintelligente samt besidde et højt boldteknisk niveau. 

 

Technica Fodbold vil derfor gerne kendetegnes ved følgende:

  • Glæde og begejstring skal præge alle aktiviteter

  • Krops- og boldtekniske færdigheder opnås gennem et struktureret udviklingsforløb

  • Udvikling af børns spilintelligens

  • Et godt træningsmiljø samt et læringssyn der tager udgangspunkt i den enkelte spiller.

Vejen dertil

For at opnå den rette udvikling må træning af børn sættes ind i en samlet helhed ud fra følgende:

  • en god organisering

  • udgangspunkt i den enkelte spillers udviklingstrin

  • at udvikling kommer før resultater

  • at tekniske og motoriske færdigheder kommer før taktiske evner

  • at glæde, begejstring og nysgerrighed skal præge børns indgang til fodbold.