SPONSORER

Phoenix Danmark

Henrik Skov VVS

Malerfirma V.T. Jørgensen

Altero Design - Professionelt webdesign

Malerfirmaet v/ Steen Lundgren

Krøgers Have

Øens Murerfirma A/S

Solarex Wines

Deko

Cafe Bryggeriet

Perssons Fuge & malerservice ApS

SPONSORER

imi data

Peugeot Finans

Tuborgfondet

Lindals Biler A/S

Dragør Rengøring Eftf.

Restaurant PUK

Ama'r Sport

SAS Travel Center

Stoffers Auto, Møllevej 6, 2791 Dragør

Restaurant SAS Klubben

Perssons Gulve

Færgen.dk

Tårnby VVS Teknik

ABT - Amager FF (0-3(0-1))

Kampreferat fra den 08-11-2011


ABT - AFF lørdag 5. November 0 - 3 (0 - 1)

Referatet kan bære præg af søg-og-erstat-funktionens mangler. I så fald er der benyttet dæknavne – De rigtige navne er kendt af skriverkarlen.

Efterårets sidste udekamp var mod et af rækkens bundhold, ABT. Der var derfor heller ingen vej uden om favoritværdigheden for AFF.

Opskriften fra AFFs side var at holde ABT fra at score, for ABT har i denne sæson ikke været skræmmende målfarlige. Selv har AFF skabt mange chancer, så troen på, at vi nok skulle få vores muligheder, selv om ABT greb kampen defensivt an, var stor.

Straks fra kampens start stod det klart, at AFF spillemæssigt var modstanderen overlegen. Bolden blev flyttet både fra side til side og fra forsvar til angreb, uden at ABT rigtig kunne få fat i bolden. Hvis AFF tabte bolden i opspillet, blev bolden hurtigt erobret tilbage og et nyt opspil indledt.

Allerede efter 6 minutter fik AFF så prikket hul på ABT´s forsvar. En perfekt aflevering fra Dorte Nissen til Jane Jeppesen, og så var Jane pludselig alene foran mål og kunne sikkert sparke bolden ind til 0 - 1.

Målet ændrede dog ikke synderligt på kampens karakter - AFF havde bolden mest, og ABT måtte forsvare sig. Kun enkelte gange havde ABT opløb til chancer, men afslutningerne voldte ikke Christina Olesen i AFF-målet det store besvær.

Til gengæld sværmede AFF foran ABT´s mål, og det gav chancer til især Agnete Mortensen og Jane Jeppesen, men afslutningerne manglede lige den sidste præcision. Det kunne dog ikke blive ved med at gå godt for ABT, og ca. midtvejs i halvlegen fandt Line Vilhelmsen med en dyb stikning Simone Jensen, der stensikkert udplacerede ABT´s keeper til 0 - 2.

I pausen blev der dikteret sikre afleveringer, og så var man enige om, at det nok skulle gå.
2. halvleg gav debut til Simone Schack i angrebet, men selv om hun ikke fik scoret, var hun rigtig tæt på flere gange og beviste, at hun har næse for at opsnuse løse chancer.

Selv om AFF dominerede om muligt mere i 2. halvleg end i første, blev det kun til yderligere en scoring.

Efter 66 minutter satte Jane Jeppesen to ABT´er af på baglinien og fandt så en totalt fri Stine Carstensen, der med indersiden trillede bolden i mål til 0 - 3. Så var den kamp afgjort definitivt, og nu kunne AFF bare lade bolden kører rundt inden for eget hold, til tiden løb ud på dommeres ur.

Godt solidt håndværk og endnu 3 point på kontoen.

De 3 point betyder samtidig, at AFF-holdet, uanset udfaldet af den sidste hjemmekamp inden vinterpausen, vil overvintre på en af de 14 øverste pladser !



//Lars P





Til forsiden Oversigtskort Udskriv