Jægersborg BK - Amager FF (1-1(1-0))
Kampreferat fra den 12-09-2011Lørdag mødte 1éren nedrykkerne fra Jægersborg – En kamp som hverken blev seværdig eller vundet.
For ikke at trætte folk med et langt og kedeligt referat, har jeg valgt at gøre det kort og kedeligt.
40 kroner fattigere får man lov at betræde ”stadion” i JB-Park. Det var en god idé til returkampen – Det er jo trods alt KS-bold – OG HOLD NU OP NOGET LÆKKERT FODBOLD MAN FÅR FOR 40 KR. De var godt givet ud.
Uret siger omkring 12 minutter, og EL-KARIM får en friløber – Den takker han for ved at kvittere med et målspark. Til hans ros kommer han hurtigt med hjem igen.
Jægersborg er i angreb og MC ser sig sur på en arm. Han får flot hevet fat i den, og er faktisk relativt tæt på at få den revet af ejermanden. Desværre foregår det i vores straffesparksfelt, og fløjten lyder. Casper redder næsten, men kaster sig desværre til den forkerte side. Bagud 1-0, til stor jubel for hjemmepublikum.
Herfra skiftes de to hold til at trække tempoet mere og mere ud, og dommeren vågner kortvarigt for at blæse til pause.
I pausen sker det vildeste så – En fadøl koster 35 danske kroner. Trods protester må man betale, og man får så oven i købet lovning på at ”Det får du ikke billigere noget andet sted”. Godt nok koster de 20kr hos os, men vi takker JB for rådet, og vil glæde os til at deres tilskuere gæster os – Der kan vi omvendt love at ”man på dagen, sagtens kan finde det billigere andre steder”. ;)
2. halvleg fortsætter uden tænding, og selv LangePalle kan følge med i tempoet og drible sig udenom JBs spillere. Her snakker vi altså en 2,5 meter lang fyr som har bevægelser som en elefant på stylter. Det går sjældent stærkt, og han falder ofte.
Det er meget tydeligt at samtlige spillere har forladt JB-klubben efter nedrykningen, og spillere fra 2. og 3. holdet har fået chancen mod det hold som ”fortjent ligger sidst”. Det passer os fint og vi får da også lov at score, da bolden passerer mållinjen, og der derfor er mål.
Kenn bliver nødt til at lade sig udskifte. Han havde noget fælles oprydning i gården, og var forståeligt nok nødt til at gå.
1 point på kontoen – Hvad kan vi så bruge det til? Jo, der er ingen tvivl om at vi nu er i gang og vores delmål opjusteres. Vi satser benhårdt på en top 2-placering i vinterpausen, og alt andet vil være skuffende. Fra nu af er der kun nemme kampe tilbage, og hvis vi bare scorer flere mål end de andre, og sørger for at det er i den rigtige ende, så vinder vi altså kampe!!!
Dagens fidus løb Casper med, med 2 stemmer.
Ma10as
















.jpg)







