Nyheder 2004
Søndag 26. december.
Redaktionen ønsker god jul og godt nytår.
Tirsdag 21. december.
Traditionen tro er der lidt hyggebold juleaftensdag (24. dec.) kl. 10.00 på grusbanen for dem der er interesseret.
Torsdag 2. december.
Så er sidste del af Claus' statistik for sæsonen på plads.
Chok sejr til AFF's håndbolddrenge over VLI.
Hvad klubbens 1. hold i KS ikke kan, gjorde 1. holdet i håndbold, søndag i Sundbyhallen, nemlig at slå VLI. Kampen blev vundet med så sikre cifre som 15-6(8-6). VLI scorede ikke i næsten 35 min. Hvilket fortæller om hvor stærk holdets defensiv er blevet efter Stephen S. er blevet tilknyttet holdet, der med sin store erfaring og mange finter, løfter holdet op på et helt andet niveau, hvor modstanderen har svært ved at følge med. Og med Per i målet der for første gang i håndboldkarrieren holdt nullet i en hel halvleg, var så glad at han gav en omgang bagefter. Topscorer blev Kenny Munkebæk med 6 mål, hvoraf mange var flotte langskud, vi mister desværre Kenny til foråret, hvor træne teamet har valgt at udleje ham til filippinsk håndbold i 2 måneder.
Der skal lyde stor ros til hele holdet, der blev ved med at kæmpe hele kampen igennem og aldrig gav op, selv når der var noget der gik dem imod .
Holdet der vandt denne historiske sejr var:
Per Målmand, Kub, Claes, Stephan S, Sælgeren, Nyby(anf), Pofler, Dennis M, Kenny M og Gils (synd for Dan, Per Sværd, Stampe og vores mentor Mads Vinterby, der ikke oplevede denne store dag)
Med sportslig hilsen
Håndboldafdelingen
Tirsdag 23. november.
Vi har modtager et lille indlæg fra formanden.
Nu hvor sæsonen 2004 går på hæld, er det tid til at kigge lidt tilbage på det år som er gået, samt tid til at kigge frem mod 2005.
Jeg vil ikke i mit indlæg i år gå i dybden med de sportslige resultatet (det må vente til generalforsamlingen), dog vil jeg konstatere, at vi nåede de mål vi satte inden sæsonen.
Inden sæsonen var vores mål, at 1. holdet skulle redde sig endnu en sæson i KS, jeg ved godt at mange i løbet af sæsonen tvivlede på om vi ville redde endnu et år i KS, undertegnet må da også indrømme, at jeg var rimelig skeptisk efter vi havde tabt 4 af de første 5 kampe.
Men spillerne gjorde alle skeptikere til skamme ved - i en meget svær række - at sørge for, at Amager FF igen i 2005 er deltager i Københavns bedste række!
Som skum på fløden var der jo lige den 4-3 kamp mod vores venner og naboer fra Amager United, det var en kamp der havde det hele, masser af tilskuere, masser af mål (som sædvanligt når vi møder AU), drama og en helt utrolig afslutning.
Jo den kamp vil helt sikkert gå over i historien som en af "de store" gennem tiden.
2. holdet gjorde det som var forventet af dem inden sæsonen de røg op i serie 2, de beviste gennem hele året, at de var det klart bedste mandskab i den række de spillede i, 1 nederlag på hele sæsonen er ret imponerende.
En ting der glædede mig i sæsonen 2004 var, at 3. senior igen fungerede helt perfekt, alle der beskæftiger sig med fodbold eller sport generelt ved, at des længere ned man kommer i systemet, des sværere er det at være træner/holdleder da man aldrig ved hvilke spillere man har til rådighed. Det "problem" har Morten & Brian klaret helt suverænt, og jeg har kun hørt positive ting fra 3. holdstruppen.
2004 var også året hvor vi for alvor tog vores klubhus i brug, og jeg skal lige love for det har betydet meget for denne lille sociale klub.
Der et blevet afholdt mange arrangementer i det år der er ved at runde af, og at få et klubhus har gjort, at klublivet i Amager FF florerer i bedste velgående.
Amager FF er så privilegeret, at vi har mange frivillige som ofrer mange timer hver uge på klubben, uden at få noget for det. Vi har længe diskuteret hvad vi/klubben kunne gøre til gengæld, for at takke alle disse mennesker for deres indsats for klubben.
Så i år hvor vi endelig havde vores klubhus, inviterede vi alle dem som laver et stykke arbejde for klubben (inkl. Partnere) til fest hvor klubben betalte det hele, det var en rigtig hyggelig aften, og jeg er sikker på at det fremover bliver en tilbagevendende årlig begivenhed.
Selvom spillerne og trænerne nu holder en velfortjent ferie så arbejder bestyrelsen stadig!
Vi er allerede i gang med at kigge frem mod 2005, her i december har vi første møde med staben omkring 11 mandsholdene til den kommende sæson.
Den 12. januar 2005 vil bestyrelsen afholde et stormøde for alle trænere/ledere i klubben (inden folk ringer/mailer om hvorfor de ikke har fået invitationer, kan jeg oplyse at de er lige på trapperne). I korte træk drejer det sig om, at vi gerne vil vende sæsonen 2004, hvad gik godt og hvad gik ikke godt og hvad kan der gøres bedre i 2005. Derudover vil bestyrelse informere om, de tiltag og fornyelser der kommer til 2005 sæsonen.
En af de ting vi har tænkt at informere om på mødet den 12. januar 2005, er om den nye materialeaftale klubben har tegnet. Det er en - syntes vi selv - ganske god sponsoraftale omkring levering af materialer m.m. til klubben. Aftalen er så god, at den er over 3 gange så meget værd for klubben i kr. og materiale, i forhold til den aftale vi havde før.
Det er rart for bestyrelsen og klubben generelt, at mærke den stigende sponsor opbakning til en klub der har anderledes succeskriterier, i forhold til det rent sportslige.
Jeg vil også gerne bruge min spalteplads til, at ønske vores venner og naboer fra Amager United med deres flotte og helt fortjente oprykning. Vi kommer til at savne jer næste år, og selv om I sender jeres 2. hold op til os vil det ikke blive det samme. Men held og lykke fra Amager FF, vi håber I får opfyldt jeres sportslige ambitioner!
Jeg vil her på falderebet, endnu en gang takke alle dem som på et eller andet niveau yder noget for klubben - tak for endnu et godt år i Amager FF.
Håber vi ses til juletræsfesten den 5. december 2004, hvor rygterne går på, at julemanden muligvis vil kigge forbi John Tranums Alle.
Tak for i år!
Søren Jørgensen
Formand Amager FF
Tirsdag 16. november.
Så er første del af Claus' statistik fra sæsonen på plads. Læs om hvem der scorede målene, fik kort og lignende.
Der er ligeledes kommet lidt billeder fra afslutningsfesten. Flere følger.
Tirsdag 9. november.
Sæsonen er slut men det holder ikke Claus' Corner tilbage, så følg med i løbet af vinteren hvor der vil komme masser af statistik. Desuden er årets spiller blevet kåret, se hvem det blev!
Efter weekendens afslutningsfest har vi modtaget nedenstående. På trods af en fremragende fest er det lidt tankevækkende læsning.
Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til alle dem der var med til at gøre afslutningsfesten til en rigtig god og festlig dag, en dag hvor man virkelig fik fejret, at klubben har haft endnu en fin sæson.
Tillykke til dem der blev årets spillere og dem der fik gaver generelt.
Flot at en klub med knap 250 medlemmer kan "skrabe" 120 mennesker til spisning (og det var endda uden 7-mands 3 som slet ikke var repræsenteret).
Men knap så flot var det, at der dagen efter kun var 4 (FIRE) personer som kom og ryddede op, derudover kom der 3 personer senere. Men imponerende er det, at der aftenen forinden er 120 mennesker (+ dem der kom senere) der kunne være konger og "kunne det hele", mens der dagen efter kun var 4 der "kunne det hele".
Det er simpelthen ikke godt nok, og jeg må indrømme, at skal jeg fremover have noget med fester i AFF regi at gøre, så er der flere der skal løfte.
Jeg var på ingen måde på toppen om søndagen efter kun at have sovet 4 timer, men der var sgu ingen kære mor - der skulle jo ryddes op! Havde vi bare været 10 personer, havde oprydningen taget maks 1 ½ time i stedet for de 4 timer, som undertegnet var i klubben.
Tyndt venner!
Hilsen En af "de 4" som trods alt mødte op dagen efter.
Søndag 31. oktober.
Så lykkedes det endelig at sikre sig endnu en sæson i KS for Amager FF. Med en overbevisende 4-0 sejr på udebane over Fremad A. (der ikke havde noget at spille for) endte Amager FF på en fornem 7. plads. Efter meget nervøst spil i efteråret skulle afgørelsen falde i sidste spillerunde, og holdet viste at man havde viljen til at forblive i KS.
Tirsdag 26. oktober.
Mange har måske undret sig over den manglende opdatering af Claus' Corner, som plejer at være på plads søndag. Det undskylder redaktionen naturligvis (redaktøren så sværvægtsopgøret United-Arsenal og fejringen af resultatet trak ud), specielt med henblik på den yderst spændende afslutning på sæsonen, som AFF er involveret i.
Efter weekendens resultater og lørdagens uheldige uafgjort med Jærgersborg (læs om kampen i Claus Corner), er vores 1. hold i den situation, at de med et nedelag i sidste kamp mod Fremad Amager risikerer, at ryge ud af KS.
Derfor opfordres alle medlemmer og venner af Amager FF, til at komme ud og støtte holdet i den svære kamp på udebane mod Fremad Amager. Kampen spilles lørdag kl. 15.00 ude foran Fremads klubhus på Sundbyvestervej.
Kom og støt drengene i deres kamp for at få endnu en sæson i KS, de har brug for al den støtte de kan få! Vi ses lørdag kl. 15.00
Mandag 18. oktober.
Vores microhold, årgang 98/99, var i aktion i forrige uge, se billederne her.
Søndag 17. oktober.
I lørdagens lokalopgør mod Amager United overraskede AFF ved at spille 2-2. I regnen på Tårnby Stadion fightede holdet for en gang skyld og fik fortjent 2-2 mod knap så veloplagt tophold. Et uventet point mod rækkens tophold som kan vise sig vigtig i bestæbelserne på at undgå nedrykningen. Læs meget mere i Claus' Corner.
Dermed er der to kampe igen, og lørdag er modstanderen Jægersborg kl. 13.00 på John Tranums Alle. Opladningen til den vigtige kamp er som følger: Træningen er aflyst mandag og onsdag startes der kl. 17.00 omklædt.
Ny sponsorer
Som nogen vil have bemærket har vi fået tilføjet et par nye sponsorlogoer. Bla. er ABC VVS trådt til som sponsor for vores microhold, årgang 98/99. Der skal naturligvis lyde en stor tak til ABC VVS samt Restaurant Puk og Autocentralen v/ Leif Hansen, som ligeledes er nye sponsorer.
Søndag 10. okober.
I lørdagens kamp mod Rødovre tabte AFF 1-2 efter at have været foran 1-0. Det ser skidt ud før næste weekends kamp mod Amager United.
Lørdag 9. oktober.
Sandkassestævne.
Vores yngste drenge holdt i sidste weekenden stævne på hjemmebane. Amager FF's mindste var endda så skrappe at man vandt stævnet og alt i alt havde en rigtig fin dag. Læs mere her.
Battle of Kastrup - Version II
Revanche eller gentagelse
Lørdag d. 16. oktober klokken 15:00, brager de to Kastrupklubber Amager United og Amager FF ind i hinanden igen. Det er det 4. møde på to sæsoner og endnu et lokalbrag med stor spænding kan forudses.
Kampen spilles på TOWER CITY ARENA (Tårnby Stadion) og arrangeres af de to klubber i fællesskab.
Dragør Rengøring er kampsponsor
Dragør Rengøring er gået med som kampsponsor for denne nyklassiker på Amager. Der forventes mindst 600-700 mennesker til kampen, der meget vel kan afgøre oprykning for Amager United eller måske sikre Amager FF's forbliven i Konge Serien.
Det første møde mellem de to klubber skete i marts 2003, hvor Amager United vandt 4-3 i en spændende kamp på TCA. I august spillede man kampen på John Tranums Alle, hvor Amager United vandt med 5-1.
Så vandt Amager FF endeligt. I forårets kamp i år på JTA vandt Amager FF med 4-3 over naboklubben. Siden denne kamp har AU dog vundet ti kampe….
20 mål i tre kampe og mere end 2.000 tilskuere på lægterne. Det sætter nogle forventninger til kampen d. 16. oktober.
Alt kan ske i lokalbrag
Amager FF består af mange tidligere fodboldspillere fra Amager United, Tårnby Boldklub og Kastrup Boldklub. Derfor er der naturligvis i AFF en stor lyst til at slå United.
Vi vandt altså over Amager United, men det var ikke nogen enlig svale. Vi har to gange taget points fra topholdet B 1903 og endda vundet ude over Skovshoved.
Mød tidligt op og spar indgangen
Der bliver ingen børnearrangementer til kampen, da den jo falder langt inde i efteråret. Til gengæld er der gratis entré frem til klokken 14. Vi vil her sørge for underholdning i form af konkurrencer m.m. Så mød tidligt op og spar indgangen på 30 kroner.
Efter kampen er der mulighed for at blive på stadion (til happy hour).
Fredag 8. oktober.
Indlæg fra formanden.
Som alle ved har grusbanen de sidste år på ingen måde været spilbar, dette har gjort at vi i tide og utide har måtte aflyse træninger og kampe. Vi har flere gange de sidste par år gjort Kommunen opmærksom på vores problem.
Nu ser det endelig ud til der sker noget!
I tirsdags var jeg til møde med repræsentanter for Tårnby Kommune sammen med folk fra Kastrup, Tårnby og AB70. Vi skulle gennemgå de 3 grusbaner hvor de respektive klubber kunne komme med deres kritikpunkter samt fremføre deres/vores ønsker og ideer til hvordan banerne kunne blive optimeret.
Jeg fremførte vores evige problemer med vand på banen som fryser til is samtidig med, at banen altid er/var meget hård. Heldigvis havde det regnet den pågældende dag så folkene fra Kommunen kunne se, at vandet havde vanskeligt ved at forlade banen, da der lå store vandpytter ude i siderne og hjørnerne. Kommunen lyttede meget konstruktiv til den kritik der kom fra klubberne som bruger de 3 grusbaner i kommunen.
Omkring "vores" grusbane kan jeg fortælle, at de vil prøve at bygge den op med noget hældning på så vandet lettere kan løbe ud til siderne, og ude i siderne af banen vil man ænlægge en slags afløb så vandet løber væk fra banen. Afløbet vil også hjælpe når Kommunen er ude og skrabe sne væk fra banen, når de skraber sne væk ryger det ud til siderne hvor det så ligger og tøer op, og derved bliver til vand som så fryser og bliver til is. Her skulle afløbet også gerne sørge for, at vandet løber væk fra banen når isen der tøer op.
Alt i alt et godt og konstruktivt møde hvor Kommunen tog vores kritik og ønsker til forbedringer i en meget positiv tone. Om det så hjælper noget på banen kan vi jo kun vente og se, men positivt at der bliver gjort noget indtil vi får vores kunstofbane :-)
Søren Jørgensen
Søndag 3. oktober.
Juletræsfest
Vi vil gentage den store succes fra sidste år og afholde en juletræsfest, men kun for klubbens medlemmer med børn/børnebørn, søndag den 5. december 2004 kl. 13.30 – 17.00.
Til de voksne vil der være varm chokolade med et stænk cognac samt æbleskiver, og til børnene vil der være sodavand, æbleskiver, godteposer og julegave.
Prisen for dette overdådige arrangement vil være 25,- for voksne og 40,- for børn, og der skal betales ved tilmelding.
Da julemanden måske kommer forbi og uddeler gaver skal vi have navnet samt alder på alle børnene, og sidste frist for tilmelding er den 09.11.04 til afslutningsfesten. Tilmelding og betaling i tutten!
Lørdag 2. oktober.
På udebane mod topholdet B1903 fik førsteholdet et uventet point med hjem via 1-1. Andenholdet fortsatte deres sejrsrække med en 3-2 sejr.
Søndag 19. september.
Det var en god weekend for klubbens to bedste hold, førsteholdet vandt endelig og andenholdet sikrede sig oprykning.
Fredag 17. september.
Efterlysning:
Kim Jensen har været så uheldig at miste sin pung onsdag aften til træning. Hvis der er nogen der har set pungen, hvori der blandt andet var en vielsesring, bedes man straks henvende sig til Kim Jensen.
Søndag 12. september.
Der er verden til forskel på AFF´s to bedste hold. Hvor andenholdet går fra sejr til sejr er førsteholdet i krise. Andenholdet vandt 8-1 i weekenden imens førsteholdet igen tabte, denne gang med 0-1 til FB. Dermed er holdet for alvor hevet ind i nedrykningskampen. Der er naturligvis kampreferater af begge kampe. Læs desuden om klubbens fremtidige stjerner på miniputters side.
Torsdag 9. september.
**** Afslutningsfest Amager FF ****
Lørdag den 6. november 2004 klokken 18:00
De sidste kampe er nu ved at være spillet og tiden er nu kommet til den årlige afslutningsfest. Festen vil blive afholdt i klublokalet, lørdag den 6. november klokken 18:00.
Sædvanen tro vil der være lidt godt at spise, samt åbent i baren hvor drikkevarer kan købes til sædvanlige AFF priser. Efter spisningen vil der være en officielle del med uddeling af præmier o.l., hvorefter den uofficielle og sociale del af aftenen begynder.
For at få et overblik over hvor mange der kommer til spisningen skal I tilmelde jer til afslutningsfesten hos jeres holdleder/træner, til kassereren eller på sedlen der er i baren. Seneste frist for tilmelding er lørdag den 30. oktober, ved 1. holdets sidste kamp. Betalingen på kr. 100,00 skal ske ved tilmelding.
På baggrund af begrænset plads må hvert medlem af Amager FF maksimalt have en ledsager med. Ligeledes er der i år tale om et "først til mølle" princip, således stoppes for tilmeldinger til spisning, når det maksimale antal pladser er nået.
Mange festlige hilsner
Bestyrelsen
P.S. Da lokalerne ikke rengører sig selv, vil der være fællesoprydning søndag klokken 13:00, hvor alle selvfølgelig er velkomne. Blandt klubbens aktive medlemmer vil der lørdag aften være lodtrækning, hvor man kan vinde en af de eftertragtede pladser på oprydningsholdet !!!
Søndag 5. september.
Endnu en skuffende indsats af klubbens førstehold resulterede i et 0-3 nederlag til Union. Læs trænerens vurdering af situationen i Claus' Corner. Det begynder efterhånden at blive lidt for spændende mht. hvorvidt AFF forbliver i KS. Næste kamp er ude mod FB, som ligger 1 point efter. Kampen spilles på søndag kl 11.15.
Søndag 29. august.
Cheftræner Vandborg er i øjeblikket ikke en glad mand efter førsteholdets sidste to kampe, hvor det kun blev til 1 point mod to bundhold. Læs den hårde kritik i Claus' Corner.
Torsdag 26. august.
AFF's team 2 holder stadigvæk fanen højt med deres 12. sejr i træk i weekenden. Tredjeholdet er knap så giftige og led et nederlag på 3-1. Læs som altid referater på holdenes egen side.
Søndag 22. august.
Efter sidste uges fremragende sejr over førerholdet Skovshoved kom AFF ned på jorden igen med et trist 1-3 nederlag til VLI. VLI's tre mål kom efter to dødboldssituationer og en ægte Jesper Olsen tilbagelægning. Yderst effektivt og ganske velfortjent eftersom AFF ikke skabte noget i den anden ende.
Efter redaktionens ferie er opdateringerne i Claus' Corner kommet lidt bagud, men cheftræner Vandborg har lavet et indlæg som kommer vidt omkring - ikke kun om kampene, men også om KS som helhed, og endda også om boblerholdet.
Torsdag 19. august.
Efter en lille ferie i Rom er redaktionen tilbage ved keyboardet. Og det er med gode nyheder omkring trænersituationen for førsteholdet.
Amager FF forlænger samarbejdet med Claus Vandborg
Amager FF er glade for at kunne meddele, at vores samarbejde med Claus Vandborg fortsætter. Der er ingen længde på kontrakten så i princippet løber den i "ubegrænset tid", dog med enkelte forbehold. Claus Vandborg sagde sin stilling op for 1 måned siden da han følte at 3 år samme sted var nok.
Vi har siden opsigelsen hele tiden haft en god dialog med Claus Vandborg, da begge parter syntes vi skulle slutte sæsonen af lige så flot som den er startet, derudover følte begge parter også, at vi skulle slutte fint af efter 3 gode år sammen.
Efter henvendelser fra spillertruppen trak han sin opsigelse tilbage, og efter god snak med bestyrelsen er parterne blevet enige om, at fortsætte samarbejdet til alle parters tilfredstillelse.
Bestyrelsen er glade for at kunne fortsætte samarbejdet da vi føler, at Claus Vandborg passer fint til den mentalitet og afslappede holdning der er til tingene i klubben. Forlængelsen giver mulighed for, at fortsætte den gode udvikling som klubben samt ikke mindst 1. holdet er igennem.
Vi vil præsentere resten af teamet på 1. holdet samt trænere og holdledere på 2. & 3. holdet når de sidste ting er faldet på plads..
Bestyrelsen Amager FF
Onsdag 10. august.
I anden runde af Dong Cup løb AFF ind i et grimt 2-7 nederlag til Kalundborg fra 2. division. Kampen var dog en smule mere spændende end cifrene antyder, halvvejs inde i anden halvleg fik AFF reduceret til 2-3, men så faldt holdet sammen.
Torsdag 5. august.
Da syvmandsafdelingen selv skal arrangere deres kampe, har vi lagt deres kampprogram ind under punktet Turneringsplan.
Fredag 30. juli.
Endnu en gang viste Amager FF sig som et stærkt pokalhold, da man besejrede Ishøj i første runde af Dong Cup. Det blev til en sejr på 5-3 på udebane. I næste runde har DBU trukket Kalundborg op ad hatten, og den kamp spilles den 10. august kl. 18.30 på hjemmebane. Lørdag spiller førsteholdet træningskamp ude mod Hørsholm. Der er kampstart kl. 14.00.
Onsdag 28. juli.
Der spilles intern syvmandscup lørdag den 28/08-04. Sidste tilmelding den 16/08-04 som foregår hos de respektive holdledere. Cup'en er kun for syvmandsspillere og koster kun 50 kr. per næse. Efter stævnet er der naturligvis spisning.
Husk kontingent senest den 1. august. Hvis man mod forventning ikke har fået et indbetalingskort kan man kontakte kasseren. Indbetaling kan ligeledes ske på registreringsnr. 4180 kontonr. 4085886061.
Søndag 25. juli.
Der er nyt i Claus' Corner. Efterårssæson er lige om hjørnet og den første kamp er allerede på onsdag på udebane i Dong Cup mod Ishøj, kl. 19.00.
Onsdag 21. juli.
Efterårssæsonen nærmer sig med hastige skridt. På lørdag kl. 11.00 spilles der intern træningskamp mellem første- og andenholdet. Dette virker måske ikke som årets mest interessante kamp, men redaktionen er sikker på at følgende prominente person vil skabe en vis opsigt. Det er nemlig en særdeles kendt dommer, der skal lede slaget på lørdag. Amager FF kan præsentere Kim Milton Nielson, som kampens opmand.
Mandag 19. juli. BEMÆRK!
***** Amager FF søger dygtig & erfaren træner til 1. senior. *****
Amager FF's 1. hold er et etableret hold i Københavns serien og har som det eneste hold i Danmark, under Danmarksserien, kvalificeret sig til DONG-Cuppen 4 år i træk.
Efter 3 år har vores 1. holds træner valgt at stoppe efter sæsonen. Vi søger derfor en dygtig & erfaren træner til sæsonen 2005 der kan motivere, styre og lede vores gode og brede trup til den kommende sæson.
Amager Fodbold Forening er startet i 1998 med det formål, at klubben skal være for alle. Der bliver lagt meget vægt på det sociale i klubben, og det er derfor vigtigt for klubben, at du kan efterleve dette. Klubben har hjemmebane på John Tranums Alle i Kastrup på "Kastrup idræts anlæg".
Det der fra klubbens side bliver lagt meget vægt på i ansættelses af en ny 1. holdstræner (udover de sportslige kvalifikationer) er, hvordan personen passer ind i Amager FF socialt, det er meget vigtigt for os at personen indretter sig efter hvordan klubben kører og ikke omvendt.
Det vi kan tilbyde er en meget velfungerende klub hvor der er styr på tingene og en klub hvor der ikke er pres på træneren for at opnå oprykning o.lign.
Derudover får du en god velfungerende og harmonisk spillertrup at arbejde med. Til holdet er der tilknyttet en hjælpetræner, en holdleder samt en målmandstræner. Du vil også få tilknyttet et fast bestyrelsesmedlem som kontaktperson.
Har du lyst til at styre vores hold til endnu flere gode år, eller blot ønsker at få yderligere oplysninger, så kontakt Janus Hansen på telefon 26 82 03 11 eller Janus@ssmartha.dk. Skriv gerne kort om dig selv, de steder du har været træner samt dine økonomiske krav.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgningsfrist: 8. august 2004
Annonce:
Haves:
Frivillig arbejdskraft, bolde, mål og masser af glade og søde børn.
Ønskes:
Endnu flere børn, som kan lide at spille fodbold i årgang 1997, 1998 og 1999.
AFF forsøger at etablere et par ungdomshold, som på et tidspunkt kan overtage pladserne på de succesrige seniorhold. Såfremt i kender nogen, der synes at fodbold er sjovt, og som måske står på venteliste i andre klubber, så mangler vi nogle spillere for at kunne lave nogle hold.
Træningen starter lørdag den 31. juli 2004 kl. 10.00.
Herefter: Lørdag kl. 10.00 - 11.00 og onsdag kl. 17.00 - 18.00.
Henvendelse evt. til cheftræner Michael Skøde, 40145960.
Torsdag 8. juli.
Man skulle ikke tro det men tiden nærmer sig til turneringsstart og dermed også træningen. Læs mere i Cluas' Corner.
Der er frivillig træning for 1. og 2. holdet i uge 29.
Så hvis du vil røre dig lidt inden træningen rigtigt bliver skudt igang i uge 30, så mød op på banen klokken 18:00 mandag 12/7 og/eller onsdag 14/7.
Husk selv tøj!!!
Vel mødt
Tirsdag 29. juni.
Som altid har Vandborg lavet en udførlig statistik over forårets kampe for Amager FF. Se alle detaljerne under Claus' Corner.
Onsdag 23. juni.
Så er tiden kommet til evalueringen af foråret i Amager FF.
For at starte med toppen må man sige, at 1. holdet i foråret har overgået alle de forventninger man havde til dem inden sæsonen startede.
At ligge nr. 6 efter foråret (som forøvrigt er den bedste placering vi nogensinde har haft) er fantastisk flot, specielt med tanke på at dette års KS - efter min mening - er 25% stærkere end sidste års KS, godt nok er gode hold som Frem & Skjold væk, men mange andre hold i rækken har forstærket sig markant, ikke des tro mindre sætter det virkelig vores præstation i foråret i relief.
Jeg skal være blank og indrømme, at jeg var en smule bekymret da vi tabte til Union og kun havde 3 point efter 5 kampe og manglede kampe mod topholdene Rødovre, B1903 og vores venner fra AU, men den bekymring gjorde holdet fuldstændig til skamme ved kun at tabe 1 af de sidste 8 kampe - ganske imponerende!
En kamp som man ikke kan komme udenom i foråret er vores kamp mod AU, den kamp indeholdte alt et godt lokalopgør skal have, masser af mål, drama, spænding til det sidste, en masse tilskuere, men bedst af alt var selvfølgelig den mandfolkepræstation vores hold den dag leverede - det var en præstation som man i klubben kan/vil tale om i mange år, jeg vil blot sige tak til spillerne fordi jeg fik lov til at opleve denne kamp!
Fordi man efter foråret har 20 point er der stadig et stykke vej til at redde endnu en sæson i KS (det så man vist sidste år med vores 2. hold...), så det kræver mindst lige så hårdt arbejde i efteråret at få skrabet de point sammen som vil gøre, at Amager FF også i 2005 har et hold i KS.
Håbet for 2. holdet inden sæsonen var, at de hurtigst muligt kunne rykke op i serie 2 igen, og efter 11 kampe må man sige at det ser ganske fornuftigt ud, 10 sejre i 11 kampe kan næsten ikke gøres bedre.
Flot gået af Johnson & Allan´s tropper!
Vores 3. hold under Morten Skøde & Brians ledelse ligger stabilt midt i rækken, hvilket er ganske fint da det ikke altid er nemt at være 3. hold da man ikke altid ved hvilke spillere man har til rådighed.
Fortsætter takterne for de 3 hold kan sæsonen 2004 måske blive den bedste i klubbens historie, men som tidligere nævnt i mit indlæg kræver det hårdt arbejde for alle mand på alle hold for at holde de flotte placeringer vi har opnået efter foråret.
Foråret 2004 var også sæsonen hvor vi for alvor indviede vores klubhus, og bedømt ud fra alle de arrangementer der har været, tegner det til at blive et ret godt samlingssted for klubbens medlemmer, man kan roligt sige at sammenholdet på tværs af holdene i klubben er blevet endnu bedre efter vi har fået vores klubhus - senest set i lørdags, hvor 1. - 2. holdet holdt afslutningsfest sammen med de 7 mandsspillere som blev hængende efter deres kampe.
Her på falderebet vil jeg lige benytte min "spalteplads" til at sige 1000 tak til alle de frivillige, som uge efter uge bruger noget af deres sparsomme fritid på at gøre Amager FF et bedre sted at være - tak til jer!
Til sidst vil jeg blot sige god sommer vi ses til efteråret og FORZA DINAMARCA i Portugal....
Søren Jørgensen
Søndag 20. juni.
Både første - og andenholdet vandt i weekendens hjemmekampe. Dermed sluttede man foråret af på behøring vis. Førsteholdet ligger fint til i KS og andenholdet fører deres serie.
Mandag 14. juni.
Førsteholdet hev endnu en sejr i land i weekenden. Denne gang på udebane mod Jægersborg, hvor Lennart holdt buret rent og topscorer Taj snuppede kampens eneste mål.
Onsdag 9. juni.
I tredje runde af pokalturneringen vandt Amager FF her til aften på udebane med 5-2 over VLI. Dermed går AFF videre til første runde i af DONG Cup.
Søndag 6. juni.
Hvilken kamp og hvilket glimrende arrangement! Grundlovsdag er fodboldmæssigt en stor dag set med danske øjne (Danmark - Rusland 4-2) og det vil den for fremtiden også være for Amager FF. I en dramatisk og nervepirrende match vandt Amager FF lokalopgøret mod vores naboklub Amager United med 4-3. Det sidste mål sat ind af dagens helt Taj i overtiden, hvormed han dermed fuldendte sit hattrick. Læs et fyldestgørende referat i Claus' Corner. Ikke nok med en fremragende fodboldkamp, så havde de to klubber lavet et glimrende arrangement med telt, musik, spisning, underholdning mv. Det bør være starten til en god tradition i forbindelse med opgør i mellem de to klubber (såfremt de er i samme række!).
En bevæget formand for Amager FF har sendt følgende indlæg:
Når man sidder dagen efter vores store arrangement er slut, er det første man tænker på selvfølgelig vores 1. holds fantastiske flotte sejr!
Det var helt igennem en fantastisk hold præstation - en præstation som blev skabt efter en fantastisk spændende og dramatisk kamp, hvor AU udlignede til 3-3 meget kort før tid (med 10 mand mod 11), men hvor vi alligevel på en kontra i overtiden får scoret til 4-3, målet til 4-3 fik formanden til at sprinte 30-40 meter og når man sidder her dagen efter må man nok konstatere, at jeg ikke er så hurtig som for 10 år siden :-)
Omkring selve arrangementet vil jeg gerne sige tak til Amager United for et fint arrangement og et helt igennem flot samarbejde på tværs af klubberne, der var selvfølgelig nogle ting som vi kunne have gjort bedre, vi fik noget rigtigt fint feed back på de ting vi gjorde godt, og på de ting som vi manglede eller som kunne gøres bedre til næste arrangement - dette vil vi selvfølgelig tale om på vores evalueringsmøde!
Dette var klubbernes første arrangement sammen, og efter dette arrangement har vi fået nogle erfaringer som vi vil bruge til vores næste i efteråret!
Er der nogen jeg ikke kan takke nok (og som desværre ofte bliver overset i store arrangementer), så er de alle de frivillige hjælpere fra begge klubber som lavede et helt fantastisk arbejde. Det folk må tænke på er, at der ligger altså et kæmpe stykke frivilligt arbejde bag at få sådan et stort arrangement op og stå.
Da jeg kom i klubben lørdag kl. 10.15 var der allerede folk i gang fra begge klubber med at rikke til med borde og stole osv., jeg ved også at der var folk som tog fri om fredagen for at handle, sørge for at få telt sat op m.m.
Da jeg tog hjem lidt over midnat var folk færdige med at rydde op og pakke sammen - dvs. for visse folk blev det en "arbejdsdag" på 14 timer - det skal lyde et stort tak fra undertegnet til de mennesker!
Jeg tror at begge klubber skal være stolte af, at vi har nogle folk vi kan regne med og som møder op hver eneste gang man "kalder", det jeg så i går var simpelthen et fantastisk stykke arbejde som blev lavet fra begge klubbers frivillige.
Jeg vil også gerne takke alle de folk som blev efter kampen og gjorde resten af aftenen til en festdag, det var dejligt for undertegnet at se den positive stemning der var mellem folk på tværs af klubberne.
Her på faldereberet vil jeg endnu engang sige tak til AU for en god dag - nu er 1. halveg overstået vi glæder os til 2. halveg den 16. oktober hvor vi - forhåbentligt - kan lave et arrangement som bliver på højde med (og muligvis endnu bedre) end det vi fik stablet på benene lørdag.
Søren Jørgensen
Tirsdag 1. juni.
Nu hvor tiden nærmer sig grundlovsdag, vil jeg lige lave lidt reklame for det store arrangement som AFF & AU har arbejdet sammen på gennem længere tid.
Jeg vil opfordre alle medlemmer og venner af Amager FF til at møde op til denne store dag, selvfølgelig først og fremmest for at støtte klubbens 1. hold i deres meget svære kamp, men også for at bakke op omkring dette flotte arrangement som klubberne i fællesskab har stablet på benene.
Jeg ved der er folk i begge klubber som har brugt mange timer på at få dagen den 5. juni til at være en fest dag, så jeg håber virkelig, at AFF medlemmerne bakker op og kommer med en positiv indstilling til denne store festdag - en dag som vil vise, at fordomme og gammel nag mellem klubberne hører fortiden til.
Jeg vil også gerne takke Amager United for et helt igennem fint samarbejde, et samarbejde hvor begge klubber har respektereret de ønsker der har været fra modpartens side, og et samarbejde hvor begge klubber har været indstillet på at vise omverdenen, at man godt kan lave store arrangementer i fællesskab.
Personligt syntes jeg der fra dag 1. af har været en rigtig god stemning mellem klubberne, og jeg håber og tror, at denne god stemning vil smitte af på selve arrangementet.
Jeg håber også, at medlemmerne for begge klubber vil blive efter kampen og nyde den gode underholdning som er stablet på benene, jeg glæder mig da til at hilse på, og drikke en øl eller to med nogle af de gamle venner & bekendte fra min tid i Kastrup Boldklub.
Med ønsket om en god og fair kamp inde på banen, og en god og festlig dag uden for!
Søren Jørgensen
Mandag 31. maj.
Weekendens pinsestævne forløb som altid i en hyggelig atmosfære. Om eftermiddagen blev der vist den spændende afslutning i suppeligaen, inden der blev tændt op i grillen. Senere på aftenen var der gang i baren og der var stadigvæk feststemte folk, da redaktionen fandt cyklen frem ved 2 tiden og begav sig hjemad.
Onsdag 26. maj.
Førsteholdet gik i går videre i pokalturnering med 2-1 på udebane over Sønderbro Fight.
Husk: Amager FF vs. Amager United (grundlovsdag)
Har du husket at fortælle dine nærmeste om denne kæmpe festdag???
Du har selvfølgelig gratis indgang mod forevisning af dit årskort til Amager FF - men det har dine nærmeste ikke - det er derfor vigtigt at de hurtigst muligt (medens der stadig er billetter) tager ned i en af de 4 Danske Bank afdelinger og køber billet, HUSK på at vi forbeholder os retten til at melde udsolgt til denne kamp.
Der er til denne FESTDAG booket 3 bands & stand up og lejet storskærm til den efterfølgende landskamp
mellem Danmark & Kroatien.
Der er ligeledes lejet et stort telt hvori festen foregår om aftenen....
Med venlig hilsen
Arrangørerne
Lørdag 22. maj.
Amager FF - Bispebjerg 3 - 6 (0-2) (2-2) (1-2)(Ja der var tre perioder)
Amager FF's mindste skulle i dag spille deres første kamp og det var mod Bispebjerg - og selvfølgelig var El Rapportør til stede.
Amager FF stillede op i en meget stærk opstilling med:
Oliver, Viktor M, Victor, Mikkel, Jeppe, William, Mathias, Mads, Christian, Josefine, Mikkel. Amager FF var i flere omgange farlige foran Bispebjergs mål - men bolden ville bare ikke ind, der blev kombineret godt op af banen men så snart bolden skulle det sidste stykke ind over stregen stod Bispebjergs målmand i vejen. Det var da også Bispebjerg der fik scoret først 1-0 og 2-0 inden pausen. I anden periode havde Amager FF fået deres målmand fra første periode i marken og det viste sig at være en god idé, for han nettede 2 gange - men inden da havde Bispebjerg scoret 2 gange mere så Mikkel Mohr reducerede først til 1-4 og siden til 2-4. I 3. periode var det også Mikkel Mohr der scorede til 3-4, men så satte Bispebjerg turboen på og scorede to gange. Resultatet blev 6-3 til Bispebjerg men Amager FF's yngste kan være MEGET stolte af den flotte kamp der havde ligeså meget intensitet som de fleste seniorkampe El Rapportør har set. Tillykke til sandkasseholdet som nok skal få mange gode sejre i fremtiden!!!!
Dommeren i denne intense kamp var fejlfri….
Summa summarum: Amager FF's fremtid er sikret.
El Rapportør…… ;o)
Torsdag 20. maj.
Husk at møde op på lørdag den 22. maj kl. 10 til sandkassefodbold, hvor vores sandkassehold spiller kamp mod Bispebjerg! Det bliver spændende at se klubbens fremtid i aktion.
Hermed også lidt reklame for vores årlige pinsestævne som løber af staben lørdag den 29. maj 2004. Husk at melde jer til senest på lørdag hos jeres holdledere elller en fra bestyrelsen. I må også meget gerne lave lidt reklame på de hold I spiller på så vi kan få så mange med som muligt i år. Vi har lejet Kommunens store lokale til festen, så på den måde skulle vi gerne være garderet mod dårligt vejr m.m. om aftenen.
Kom nu ud af busken og lad os få en hyggelig dag den 29. maj.
Søndag 16. maj.
Så er billetterne til kampen Amager FF mod Amager United klar til salg i Danske Bank.
Billetterne kan købes i følgende Danske Bank filialer:
| Danske Bank Kastrup Afdeling Kastruplundsgade 15 2770 Kastrup |
Danske Bank Tårnby Afdeling Amager Landevej 42 2770 Kastrup |
| Danske Bank Sundbyøster Afdeling Kastrupvej 121 2300 København S |
Danske Bank Sundbyøster Afdeling Kastrupvej 121 2300 København S |
Ved køb af en voksenbillet kan der afhentes 2 stk. gratis børnebilletter.
Medlemmer med årskort til Amager FF's hjemmekampe kommer selvfølgelig gratis ind til kampen, men ønskes børnebilletter til denne dag skal der købes voksenbillet. Kampen spilles 5. juni kl . 13.00.
Flot sponsoraftale:
Amager FF har indgået en sponsoraftale med Home Amager, som gælder 4 forretninger på Amager:
Home v/ Flemming Nielsen & Maria Schlichting - Amagerbrogade 252 - 3251 2141
Home v/ Flemming Nielsen & Maria Schlichting - Vestamager Centret - 3282 0100
Home v/ Preben Larsen - Amagerbrogade 154 - 3284 0444
Home v/ Preben Larsen - Amager Boulevard 132 - 3264 3100
Fordelen ved denne aftale er, at vi selv kan bestemme hvor meget vi vil tjene, for vi bliver afregnet efter hvor mange vi henviser til en af disse forretninger. Grundprincippet i denne aftale er det gode gamle motto, at du skal yde før end du kan nyde.
Jeg vil derfor stærkt opfordre alle vore medlemmer til at kontakte familie, venner, arbejdskollegaer samt alle andre I kender og fortælle dem, at hvis de skal sælge hus vil det være en god ide, at henvende sig i en af de 4 forretninger, og sige at de kommer fra Amager FF. Så vil vi nemlig modtage et flot beløb for hvert hus, som bliver sat til salg, og det gælder også hvis de skal omlægge lån eller lignende, så vil der falde et beløb af til Amager FF.
Der skal herfra lyde en stor tak til Home for deres meget store velvilje overfor vores fodboldklub, så er det bare op til os at skaffe dem kunder, og derved øge vores sponsorindtægter væsentligt.
MVH
Finn Jørgensen
PS. Hvis der er nogle af medlemmerne, som vil høre mere om aftalen, kan i bare kontakte mig.
Torsdag 13. maj.
Både anden- og tredjeholdet har været i aktion og vi har naturligvis kampreferaterne.
Lørdag den 22.05.2004 spiller "Sandkassebørnene", deres første rigtige kamp.
Bispebjerg gæster vores baner, og vi håber, at rigtig mange vil lægge vejen forbi, og se AFF's fremtid boltre sig mod et lige så urutineret hold.
Søndag 9. maj.
Danske Bank Familiedag den 5. juni - Grundlovsdag.
Danske Bank bliver dagens hovedsponsor for arrangementet, som Amager FF og Amager United laver Grundlovsdag - 5 juni - i vores fællleskamp i KS på John Tranums Allé.
Danske Bank tilbyder om få dage 500 børnebilletter til gratis afhentning i bankens filialer - vi melder ud om denne dato i næste uge.
En børnebillet inkluderer:
Adgang til kampen
Ponyridning
Pølse/brød
Sodavand
Foto med barn og Pondus
1.000 voksenbilletter i forsalg
Samtidigt sætter klubberne sammen med Danske Bank også 1.000 voksenbilletter i forsalg til kun 20 kroner pr. styk. Disse kan også købes i Danske Bank filialer.
Bemærk at resterende billetter på selve dagen sælges for 40 kroner og vi forbeholder os retten til at melde udsolgt.
Fest også for voksne
Ud over den intense fodboldkamp er der naturligvis også underholdning. Der vil blive opstillet øltelt med scene. Naturligvis er der udskænkning af drikkevarer og mulighed for køb af mad.
Vi arbejder i øjeblikket på at hyre et godt "live-band" til dagen, så vi er sikret god musik og dans.
Den kendte Stand Up Komiker Anders Mortensen kommer også og giver den fuld skrue i teltet. Så underhldningen er helt i top.
Fodboldlandskamp på storskærm
Vi arbejder også på at få opstillet en storskærm, så vi senere kan vise Danmark - Kroatien i teltet. Amager FF - Amager United spiller klokken 13 og landskampen klokken 17:00. Således er der god tid til både fodbold, musik og komik.
Amager Avisen er mediesponsor på dette arrangement, hvor vi håber sammen med Danske Bank at vise fodboldverdenen, at det er muligt at samarbejde to klubber imellem. Også to klubber med forskellig målsætning.
Danske Bank glade for at være med
Danske Bank ligger betydelige kontanter og resourcer i dette arrangement. Salgschef hos Danske Bank - Kim Verne siger: "Det skal være en god dag for familien, hvor børnene hygger sig og kan gå i seng med et smil på læben. Vi vil gerne tilbyde et totalarrangement for famliliens underholdning".
Køb nu billetter i god tid
Det lyder måske som en illusion, men det er det bestemt ikke. Køb nu billet i god tid, der kan blive udsolgt også til en KS kamp. Vi kan melde udsolgt efter de 500 børnebilletter og de 1.000 voksenbilletter, hvis området ikke kan bære flere til denne dejlige dag, hvor der skal være plads til hele familien.
Søndag 2. maj.
Der er kommet nye kampreferater fra både første- og tredjeholdet.
Onsdag 28. april.
Hygge pinsestævne.
Amager FF holder i år vores interne pinsestævne den 29. maj, hvor vi spiller på 7-mands bane.
(start ca. klokken 10:00)
HUSK alle kan deltage i dette arrangement.
Ideen med dette er at få nogle gode timer med sine klubkammerater og deres familie. Efter nogle sjove/spændende fodboldkampe, vil der blive tændt op i grillen og senere på aftenen er der fest.
Prisen for deltagelse vil være kr. 75,- for voksne, kr. 25,- for børn u/18 år og børn under 6 år er gratis. Dette beløb dækker maden, der vil som sædvanligt være mulighed for at købe drikkevarer.
Tilmelding samt betaling skal ske til din træner/holdleder eller kassereren, hvor du skal opgive navn samt alder for at vi kan lave lige hold.
Husk nu at tage hele familien med, så vi kan få en hyggelig dag.
Sidste frist for tilmelding er 22. maj 2004.
Tilmeld dig allerede nu - så vi kan få en rigtig hyggelig dag/aften og nat!
Med venlige hilsner bestyrelsen.
Torsdag 22. april.
På mandag den 26. april kl. 19.00 vil der være en masse mennesker i klubben som medlemmerne sikkert ikke har set før, dette er fordi KTIS (Kastrup-Tårnby idrætssammenslutning) skal have deres årlige repræsentantskabsmøde i Kommunens lokaler.
Inden repræsentantskabsmødet har de afsat 30 min. til Amager FF, hvor vi får mulighed for at fortælle lidt om baggrunden for vores klub og hvor vi vil svare på evt. spørgsmål fra forsamlingen. Vi betragter det som en fin mulighed for, at fortælle repræsentanter for andre sportsgrene i Tårnby kommune om vores lille hyggelige klub.
Bestyrelsen
Onsdag 21. april.
AFF var her til aften i aktion mod Valby, hvor det blev til et 1-2 nederlag. Læs mere i Claus' Corner om denne kamp samt weekendens sejr over Prespa. Desuden har tredjeholdet indledt sæsonen med en knusende 13-0 sejr. Læs kampreferat under 3. senior. Sidst men ikke mindst hev vores stærke andenhold en 6-3 sejr over Skjold, læs ligeledes referat af den kamp.
Søndag 18. april.
Førsteholdet hev lørdag de første tre point hjem via en 2-1 sejr over Prespa. Referat i Claus' Corner kommer efter kampen på onsdag mod Valby.
Onsdag 14. april.
Hjemme igen efter ferie i USA er redaktionen på plads med masser af nyheder og opdatering af forårets første kampe for både første- og andenholdet..
Hygge pinsestævne:
Amager FF holder i år vores interne pinsestævne den 29. maj, hvor vi spiller på 7-mands bane. (start ca. klokken 10:00)
HUSK alle kan deltage i dette arrangement.
Prisen for deltagelse vil være kr. 75,- for voksne, kr. 25,- for børn u/18 år og børn under 6 år er gratis. Dette beløb dækker maden, der vil som sædvanligt være mulighed for at købe drikkevarer.
Invitation kommer senere……
Sæt allerede nu kryds i kalenderen - så vi kan få en rigtig hyggelig dag/aften og nat!
Med venlige hilsner
Bestyrelsen.
Så er sæsonen og foråret kommet fra start. De første bestyrelsesmøder er også veloverstået og med dem følger også nogle opgaver som vi gerne vil have noget frivillig opbakning til. I løbet af sæsonen vil der som vanligt blive afholdt nogle forskellige arrangementer og i den forbindelse skal der nedsættes et fast forrygende Festudvalg, hvis fornemmeste opgave bliver at få skruet nogle hyggelige arrangementer sammen. Udover mig selv som repræsentant for bestyrelsen, så er der brug for 4-5 kreative, flittige eller boblende personer mellem 12-88 år som har lyst til at være med! Derudover så er der brug for frivillige, som vil hjælpe til en dag eller to omkring arrangementerne, så de samme mennesker ikke skal være i klubben flere dage i træk for at få afholdt arrangementerne. Meld dig til på morteho@ruc.dk eller ring på 23953143.
Det førstkommende arrangement bliver det årlige pinsestævne for hele familien, hvor vi for første gang kan benytte os af vores fine lokaler.
Forårshilsener
Morten Holm
Syvmandsafdelingen starter "træningen" op her efter påske. Det vil som sædvanlig foregå om tirsdagen kl. 18.00. Det er naturligvis ganske frivilligt om man vil træne eller bare spille sig i form i løbet af sæsonen. Men jo flere der møder op, jo sjovere bliver det og alle får mere ud af det.
Fredag 2. april.
Forårets første kamp spilles på lørdag kl. 13.00 på hjemmebane mod Skovshoved. Kantinen er naturligvis åben og bestyres af de kompetente folk Neve og Kofod.
Torsdag 1. april.
Hermed følger en plan over hvornår kantinen/baren i vores klubhus har åben og vagtplanen. På træningsaftener bliver der åbnet kl. 17.30 og lukning er flydende, men bestemmes af den person, som har vagten. Dette forventer vi at alle respekterer.
Kontaktpersoner i kantinen findes under kontaktpersoner.
Desuden holder AFF´s webmaster ferie til og med den 12. april, så ingen opdateringer indtil da. Benyt venligst vores forum i mellem tiden. Jeg er sikker på Rene Målmand nok skal holde jer orienteret omkring holdene i forumet.
| April | Maj | Juni |
| 3. Neve/Kofod | 3.Søren L. | 1. Mads |
| 5. Søren L. | 4. Mads | 2. Neve |
| 6. Mads | 5. Neve/Kofod | 4. Leif |
| 7. Neve | 8. Kub/Søren L. | 5. ?? |
| 13. Finn | 10. Henning | 7. Henning |
| 14. Leif | 11.Finn | 8. Finn |
| 17. Mads/Hiervagen | 12. Leif | 9. Leif |
| 19. Søren L. | 17. Søren L. | 11. Kofod |
| 20. Mads | 18. Mads | 14. Søren L. |
| 21. Neve | 19. Neve | 15. Mads |
| 23. Leif | 22. Kofod/Leif | 16. Neve |
| 26. Henning | 24. Henning | 19. Hiervagen/Kub |
| 27. Finn | 25. Finn | 21. Henning |
| 28. Leif | 26. Leif | 22. Finn |
| 23. Leif |
Søndag 28. marts.
Førsteholdstræner Claus har et par ord - trods aflysningen af AFF´s kamp - omkring de forskelliges hold ambitoner i KS . Læs mere i Claus Corner, hvor træneren også ser frem mod turneringsstart lørdag.
Tirsdag 23. marts.
Desværre er førsteholdets forårsdebut på lørdag udsat. Det er ikke muligt at gennemføre kampen mod Dragør pga. baneforholdene. Vi vender tilbage med mere information.
Søndag 21. marts.
Lørdagens klubfest blev måske ikke den største succes mht. antal besøgende. Men det var en fornøjelse, at festen kunne fortsætte i klubhuset til langt ud på natten.
Turneringsstart nærmer sig hastigt og dermed er træningskampene forbi. I førsteholdets sidste tabte man 4-1 til Solrød, imens andenholdet vandt over samme modstander med 4-1. Dermed skulle truppen være på plads og klar til på lørdag, hvor AFF lægger ud mod Dragør kl. 15.00 på hjemmebane, hvis altså baner bliver åbnet af kommunen.
Torsdag 18. marts.
Vi skal opfordre klubbens medlemmer til at komme og hjælpe med at sætte stole op og fadølsanlægget til på Skottegårdsskolen. Der er mødetide kl. 15.00 i skolegården, jo flere vi bliver jo hurtigere er vi færdige!
Programmet for alle holds kampe er kommet se mere under turneringsplan.
Onsdag 17. marts.
Som de fleste har erfaret så afholder Amager FF klubfest på lørdag den 20. marts med Hotline Band på Skottegårdsskolen mellem klokken 19:00 og 23:00.
Mads Vinterby styrer baren i klubben mellem klokken 16:00 og 18:00. Herefter er der samlet afgang til Skottegårdsskolen, hvor dørene er åbne fra klokken 18:00 til klokken 20:00
Billetterne til dette overdådige arrangement koster kun 50,00 kr. og kan købes i døren på lørdag mellem 18:00 og 20:00. Vær opmærksom på, at dørene er lukket efter klokken 20:00 så husk at komme inden.
Når koncerten er slut efter klokken 23:00, fortsætter vi i klubben, hvor der vil kunne købes øl, vand, røde pølser mm.
Vi håber, at så mange som muligt vil støtte op om arrangementet på lørdag, hvor overskuddet vil gå til opførelsen af en terrasse i forlængelse af klubhuset :-)
Bestyrelsen
Torsdag 11. marts.
I forbindelse med koncerten den 20. marts er der opvarmning i klubhuset mellem kl. 16.00 og 18.00. Her vil spare time cocktail lama'en Mads Vinterby bestyre baren.
Onsdag 10. marts.
Førsteholdets kampprogram i Københavnsserien er kommet. AFF starter hjemme mod Dragør den 27. marts kl. 15.00.
Førsteholdets træner Claus Vandborg har sammen med Ole Rojas lavet en cd som netop er udkommet. Amager FF ønsker de herrer held og lykke med skiven. I forbindelse med udgivelsen er der udsendt følgende pressemeddelelsen:
Artist: Rojas/Vandborg Titel: Simplicity
En spændende album-debut er nu i butikkerne.
Ole Rojas og Claus Vandborg har været venner i mange år, og nu har venskabet og det fælles talent for musikken omsider resulteret i en pladeudgivelse, nemlig Rojas/Vandborg med den selvironiske titel Simplicity.
Det er en plade, som er fuld af vemodige og romantiske sange, og de modne og tænksomme tekster handler mest om afsavn og længsel. Sangene er originale, skrevet af Ole Rojas og Claus Vandborg selv, og de taler et tydeligt sprog om et liv, der er levet, og erfaringer, der er gjort.
Alle tekster er på engelsk, og Rojas/Vandborg er inspireret af store, internationale navne som Bob Dylan og Bruce Springsteen, Bryan Ferry og Steve Harley.
Ole Rojas synger leadvocal mens Claus Vandborg har taget sig af arrangement og produktion. Desuden spiller de 2 bagmænd henholdsvis guitar og percussion.
Simplicity blev optaget i efteråret 2003 i RPM-Studios, og ud over Rojas og Vandborg selv medvirker Britt Hein Hedegaard (vokal og kor), Poul Reiman (keyboard og piano), Tommy Larsen (bas), Thomas Holmen (trommer), Michael Saksvold (guitar) og Henrik Birkmann (tenorsax).
Ole Rojas og Claus Vandborg har noget på hjertet, og Simplicity er en moden udgivelse, der giver udtryk for deres store kapacitet og erfaring. De har mange strenge at spille på, og det er lykkedes dem at skabe en plade, det ikke er til at komme udenom.
Søndag 7. marts.
Sidste fredag blev der afholdt generalforsamling og som opfølgning på den begivenhed har formanden lavet et indlæg.
Så er generalforsamlingen slut og Amager FF har fået 2 nye bestyrelsesmedlemmer.
Først og fremmest vil jeg sige velkommen til Morten Holm & Janus Hansen, det er dejligt at medlemmerne stadig viser interesse for at lave et stykke frivilligt arbejde for klubben, det var også dejligt for den siddende bestyrelse at mærke den interesse der er for at komme i bestyrelsen, dette begrundes vist bedst i, at der igen i år var kampvalg om at komme ind!
Jeg er helt sikker på, at vi med de 2 nye folk stadig har en god og hårdt arbejdende bestyrelse som vil arbejde efter bedste evne for at løse de udfordringer som vi står overfor i det kommende år! Til dem der ikke blev valgt kan jeg kun sige - op på hesten igen - der kommer en ny generalforsamling igen næste år!
Jeg vil også gerne på egne, klubbens og bestyrelsens vegne sige 1000 tak til Lennart & Neve for det KÆMPE stykke arbejde I begge har lavet i de år I har været i bestyrelsen, tak for det store slid I har taget i forbindelse med vores nye klubhus, det er ikke mindst jeres store arbejde som resten af klubbens medlemmer ny høster frugterne af. Jeg er utrolig glad for at I begge fortsætter i klubben på andre arbejdsopgaver, alt andet ville bestemt også være synd - ikke mindst for klubben...
Jeg vil lige her til sidst lave lidt reklame for vores klubfest/koncert som løber af staben lørdag den 20. marts, jeg håber at medlemmerne vil bakke op omkring dette arrangement da jeg er sikker på, at det bliver en rigtig hyggelig og sjov aften, billetter til dette arrangement kan købes i kantinen (50 kroner) - så bak op og køb en billet!
Søren Jørgensen
Tirsdag 24. februar.
Husk generalforsamlingen på fredag kl. 19.00.
Bestyrelsen vil lige minde om klubbens årlige generalforsamling på fredag kl. 19.00.
Som alle ved er der - desværre - 2 bestyrelsesmedlemmer som af tidsmæssige årsager ønsker at træde ud, allerede nu er der 2 medlemmer som har meldt sig på banen til de ledige poster, og med tanke på, at der stadig er nogle dage til generalforsamlingen er der igen i år mulighed for at få kampvalg om de ledige poster.
Så mød op fredag kl. 19.00 i klubbens lokaler for at gøre din stemme gældende og få indsigt i klubbens status som den ser ud i øjeblikket. Efter den officielle del er der i bedste Amager FF stil fest resten af aftenen....
Vi ses fredag til en hyggelig aften! Til sidst vil vi lige minde om, at man skal have betalt kontingent for at kunne deltage i dette hyggelige arrangement...
Bestyrelsen
Mandag 23. februar.
Træningskampe for B-truppen.
Søndag 25. januar 2004 11:30 AFF 3. senior - AFF Yng.
Lørdag 31. januar 2004 16:30 AFF - Kastrup (serie 2)
Søndag 8. februar 2004 16:00 AFF - B 1903 (serie 2)
Fredag 13. februar 2004 17:30 AFF1 - AFF 2. senior
Lørdag 14. februar 2004 11:00 AFF - ØB (serie 2)
Mandag 16. februar 2004 19:00 AFF - Viktoria (serier 2)
Lørdag 21. februar 2004 12:00 Sundby - AFF (serie 2)
Søndag 22. februar 2004 13:30 Kastrup - AFF (serie 3)
Lørdag 28. februar 2004 13:15 AFF 2. senior - Rødovre (serie 2) 16:00 SB50 - AFF 3. senior (serie 4)
Tirsdag 2. marts 2004 20:30 HB - AFF 2. senior (serie 2)
Søndag 7. marts 2004 14:00 AFF - Vallensbæk IF (serie 3)
Søndag 14. marts 2004 16:00 AFF - Vanløse (serie 3)
Lørdag 20. marts 2004 13:00 Solrød - AFF (serie 3) 14:00 Ellemarkens IK - AFF (serie 4)
Lørdag 27. marts 2004 11:00 AFF - Brøndby IK (serie 3)
Onsdag 18. februar.
Klubfest med Hotline Band - afholdes af Amager FF på Skottegårdsskolen - Lørdag den 20. marts kl. 19.00 – 23.00. Entre er 50 kr og dørerne åbnes kl. 18.00. Vi skal være ude af skolen inden kl. 24, men så fortsætter festen i klubhuset.
Bak op om dette arrangement, hele overskuddet går til bygning af den terrasse, som vi alle ønsker os !!! Billetterne kan købes i klubhuset eller hos Finn 2142 8055.
Tirsdag 10. februar.
Så er de første træningskampe spillet, læs mere under Claus' Corner.
Mandag 2. februar.
Træningskampe 2004 for A-truppen:
Februar:
to 5 HB/Serie 1 ude (grus) 1830
sø 8 B1903/KS ude (kunstgræs) 1430
fr 13 Intern træningskamp hj (grus) 1730
ma 16 Viktoria (Serie 1) ude (grus) 1930
lø 21 Friheden (Serie 1) ude (grus) 1045
ma 23 Union (KS) hj (grus) 1900
lø 28 Rødovre (KS) hj (grus) 1130
Marts:
ti 2 B93 (DS) ude (grus) 1830
lø 6 B93 (Ds/Serie1) (grus) 1200
on 10 Hellas (Serie 1) DK-Hallen 2000
lø 13 Hørsholm (Sj Serien) ude (græs) 1245
lø 20 Solrød (Serie 1) ude (græs) 1100
Søndag 25. januar.
Vi har haft det første møde i kantine-udvalget, og lavet en vagtplan fra den 31.01.04 og frem til den 01.04.04. I den periode vil der være åbnet ca. ½ time før træning/kamp og til ca. ½ timer efter træning. Det er derfor meget vigtigt at i melder afbud, hvis i aflyser nogle kampe eller træning, dette kan I gøre til Finn (2142 8055).
Udvalget vil også meget gerne høre jeres ideer, om hvad der skal være i tutten, da det jo er noget nyt for de fleste af os.
Vi vil også starte en glasklub, hvor du kan få dit eget glas med navn hængende i baren, men det kan du læse meget mere om, næste gang du besøger tutten, der vil ligge en beskrivelse samt tilmeldingsblanket , som du bare skal udfylde.
Vi vil løbende her på hjemmesiden samt med opslag i klubben orientere jer om arrangementer med fælles spisning samt "store" fodboldkampe, som vi kan se samme på vores 2 store fjernsyn eller storskærm.
Finn Jørgensen
PS! Reserver allerede nu lørdag den 20. marts, hvor vi afholder en klubfest på Skottegårdsskolen med levende musik, og da vi skal være ude af skolen kl. 24.00 fortsætter festen selvfølgelig i klubhuset. Dette arrangement kan du også se på opslag i klubben, ligesom du også her kan købe billetter og prisen er kun 50,.
Fredag 23. januar.
Som nævnt i sidste udgave af Claus Corner starter træningen på lørdag den 31. januar kl. 11 omklædt. Derefter er der en snak med trænerstaben over en vand! Hvis banen er frossen skal der medbringes løbesko.
Der arbejdes intenst på at få den sidste træningskamp på plads. Når det er afklaret vil der komme en fuldstændig oversigt i Claus' Corner som lovet i sidste indlæg.
Mandag 19. januar.
Der afholdes generalforsamling fredag den 27. februar 2004 klokken 19.00 i klubbens lokaler på John Tranums Alle. Eventuelle forslag skal afleveres skriftligt til formanden senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Torsdag 8. januar.
Så er det blevet tid til at starte på den nye sæson og dermed starter det sure slid på landevejene. Læs mere i Claus' Corner.
Mandag 5. januar.
Først og fremmest godt nytår til alle! Så er det tid til lidt frivilligt arbejde.
Som I jo ved har klubben endelig fået vores klubhus! Desvære mangler der stadig at blive lavet en del, og dette har vi nu besluttet at gøre noget ved. Derfor er vi nogle stykker som mødes i klubben lørdag den 10. januar kl. 10.00 hvor klubben vil være vært for noget morgenbrød til de fremmødte. Vi håber selvfølgelig at folk vil komme og give en hånd med, da alle er mere end velkomne. Man behøver ikke at være håndværker for at kunne deltage, da der også er arbejdsopgaver som bestemt ikke kræver en håndværksmæssig uddannelse....
Håber vi ses den 10. jan kl. 10.00.
Formanden









.gif)









.jpg)





