SPONSORER

Phoenix Danmark

Henrik Skov VVS

Malerfirma V.T. Jørgensen

Altero Design - Professionelt webdesign

Malerfirmaet v/ Steen Lundgren

Krøgers Have

Øens Murerfirma A/S

Solarex Wines

Deko

Cafe Bryggeriet

Perssons Fuge & malerservice ApS

SPONSORER

imi data

Peugeot Finans

Tuborgfondet

Lindals Biler A/S

Dragør Rengøring Eftf.

Restaurant PUK

Ama'r Sport

SAS Travel Center

Stoffers Auto, Møllevej 6, 2791 Dragør

Restaurant SAS Klubben

Perssons Gulve

Færgen.dk

Tårnby VVS Teknik

KFB - AmagerFF (0-2(0-1))

Kampreferat fra den 22-06-2010


KFB – Amager FF 0-2 (0-1)

Oprykningsbraget fandt sted på Kløvermarkens fine anlæg, lørdag kl. 15. Kravet var kendt på forhånd, idet vi i kraft af et fantastisk godt forår, havde spillet os frem til en situation, hvor blot et enkelt point var nok til at være definitivt sikre på oprykning til KS. Dagens modstander, KFB, mødte vi i pokalen for ca. en måned siden, hvor vi vandt en ganske underholdende kamp 3-1. Dermed kunne vi gå til dagens opgør med ekstra selvtillid, og en stor tro på, at oprykningen ville komme i hus denne lørdag.

Fra kampens start blev oplægget fuldt til punkt og prikke. Spillet skulle flyttes langt op på KFBs banehalvdel, og så skulle alle de presses overalt på banen. Allerede efter 3 minutter modtager Møller bolden inde i feltet, hvor han drejer rundt på en tallerken og sparker bolden sikkert i kassen til en meget forløsende 1-0 føring. Fantastisk start, der var med til at give den fornødne ro blandt alle på holdet, og sikkert også på sidelinien. En sidelinie, der på dagen var meget flot besat af mange tilskuere, der gerne ville hjælpe os op i KS.

To gange i anden halvleg havde vi muligheden for at tage det sidste store skridt mod KS, men begge de store chancer blev desværre brændt. Spillet i denne periode var ikke specielt flot, men hvad betyder det når man kan gå til pause med stillingen 1-0.

Vi retter et par småting, og da vi kommer ud til anden halvleg, er vi igen dejligt aggressive i vores pres, og spillet begynder også at flyde med nogle glimrende kombinationer. KFB bliver holdt godt fra at få nogle chancer, men man fornemmer alligevel en nervøsitet på sidelinien – de efterspørger det vigtige mål, der endegyldigt kan lukke kampen, og sende os en række op.

Og så kommer det…

Med ca. 20 minutter igen, og for 8. gang i denne halvsæson (og 2. gang på saksespark) kæmper undertegnede sig frem til en gunstig position i feltet. Efter et hjørne kommer bolden højt svævende på tværs, og fra kanten af feltet, sakser jeg bolden i kassen. Som var det slutningen på et eventyr dykker bolden ned under overliggeren, og jublen kan bryde ud, 2-0-

Resten af kampen kommer vi frem til et par gode muligheder, men desværre mangler vi igen lige det sidste. KFB har også bolden i nettet, men dommeren dømmer den offside, til stor forundring for de fleste.

Efter 90 minutter er det en realitet. Endnu en mandefolkepræstation har givet 3 point, og dermed sikret Amager FF oprykning til Københavnsserien efter sommerferien. Fuldt fortjent på dagen, og absolut også fuldt fortjent, set over hele sæsonen. En slutspurt med 11 sejre i træk, vidner om et hold, der ikke svigter hinanden og kæmper for ethvert point – sådan skal det gøres.

Tusind tak til alle dem der støttede os til denne kamp, og til alle de øvrige kampe. Det har været virkelig dejligt at føle den store opbakning vi har modtaget, og vi håber at I vil fortsætte med at komme til vores kampe i KS.

De 14 der vandt over KFB: Ronni, Jean, Patrick, Thorsten (anf. + 1 + gult), Esben, Zinck, Chris, Odefey, Rene, Mathias, Møller (1), Irsdal, Drost, Ebert.

/Thorsten Elkjær

PS: På egne vegne, vil jeg gerne sige mange tak for den afsked jeg fik om aftenen, og da jeg blev skiftet ud med 2 minutter igen. Det var meget rørende, og det var noget jeg satte meget pris på. Jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre afslutning på min tid i Amager FF i denne omgang – end, som anfører, at være med til at føre holdet op i KS. Tusind tak for denne gang, vi ses om ca. 3 år.

Til forsiden Oversigtskort Udskriv