Amager FF - GVI (DS-pokal) (2-3 (0-1))
Kampreferat fra den 16-06-2010Onsdagens kamp i pokalen, stod mod GVI fra DS. Oplægget var at gå ud og spille frit, og så i øvrigt sørge for, ikke at rage et rødt kort til sig, da det ved et nederlag, ville være gældende til lørdagens vigtige kamp mod KFB.
Vi starter alt for passivt, og da dommeren giver Patrick et noget tvivlsomt gult kort, giver det GVI muligheden for at sætte sig tungt på spillet. Det er netop det GVI får gjort, og vi kommer noget på hælene flere gange mens vi er i undertal, men egentlig også resten af halvlegen. Ved pausen er vi bagud 0-1, og det var absolut fortjent.
Fra 2. halvlegs start finder vi det pres, og fornuftige angrebsspil frem, som har gjort os til forårets hold i rækken. Flere gode muligheder bliver brændt, heraf er den største et straffespark, som GVI keeperen vel nærmest ikke kunne undgå at redde. GVI bringer sig foran 0-2 på et flot frisparksmål - og dermed så det ret svært ud.
Endelig, efter en lang sæson, virker det som om at vores træner, har forstået at vi har en ualmindelig giftig herre stående nede i midtforsvaret. Undertegnede bliver derfor sendt frem på den offensive midt, med ca. 15 minutter igen, og det ændrer kampen totalt. 10 minutter igen, 1-2, da undertegnede header en svær bold helt op i krydset, uden chance for keeperen. Med ca. 2 minutter igen, kæmper jeg mig fri i det lille felt, og helflugter bolden i kassen: 2-2.
(Desværre) formår vi ikke at holde fast i de sidste minutter, og GVI stjæler sejren efter en flot solotur til 2-3.
Vi taber dermed vores første kamp i umindelige tider, og selvom det selvfølgelig aldrig er sjovt, så må vi også indrømme at fokus var/er et andet sted, og derfor manglede der også lige det sidste til denne kamp. Fuldt forståeligt, og nu gælder det udelukkende om at holde fokus på kampen på lørdag.
De 14, der spillede: Ronni, Jean, Patrick (gult), Thorsten anf. + 2), Esben, Zinck (gult), René, Odefey, Irsdal, Drost, Møller, Mathias, David, Ebert.









.gif)








.jpg)





