Amager FF - Prespa (3-2 (0-1))
Kampreferat fra den 17-04-2010Amager FF – Prespa 3-2 (1-0)
Lørdag d. 17. april tog vi på eget (kunst)græs imod gæsterne fra Prespa. En kamp som vi vidste vi skulle vinde for at hænge på i toppen, og en kamp, hvor vi skulle vise en helt anden indstilling, end den halvsløje premiere kamp mod Rødovre. Opskriften var dermed enkel: Vilje, fight og 3 point – for enhver pris.
For anden kamp i træk, var der er kraftig vind på langs, og for anden gang i træk, tabte undertegnede lodtrækningen om banehalvdel (Noget jeg naturligvis er gået i skarp træning for at blive bedre til). Resultatet af min håbløshed indenfor det felt betød, at vi for anden kamp i træk, måtte spille første halvleg i stiv modvind. Vinden til trods, kommer vi ganske godt fra start, og da Møller bliver spillet helt fri i det lille felt efter et kvarters tid, ligner det en stensikker føring. Desværre svigter Møller for en sjælden gangs skyld, og Prespa slipper med skrækken. I den efterfølgende periode kommer vi til flere små chancer, uden dog for alvor at blive farlige. Midt i halvlegen ser Esben gult, efter at være kommet lidt sent ind i en tackling. I den forvirring, der opstår ovenpå den episode, får Prespa trukket vores bagkæde skæv, og på et flot opspil, scorer noget ufortjent til 0-1. Ganske kort efter har vi en trippel chance for udligning, men samtlige forsøg, bliver reddet af forsvar og målmand. Resultatet af vores manglende skarphed i de afgørende situationer gør, at vi må gå til pause bagud 0-1.
I pausen taler vi om at fortsætte vores fight, og så selvfølgelig holde hovedet koldt foran kassen. Alle mand var enige om at kampen skulle vendes, da vi ikke var i tvivl om, at vi på dagen var et bedre hold end Prespa.
Vi får straks overtaget i 2. halvleg, og Morten Zinck viser at han hører efter når anføreren giver ham gode råd i pausen, om hvordan han skal sparke til bolden. Zinck dribler mellem to mand, og med sin venstre kattepote, lister han bolden af sted mod fjerneste stolpe, uden chance for Prespas målmand - glimrende kasse. Vi har presset spillet langt frem, men alligevel får Prespa alligevel tilkendt et straffespark, på en situation hvor der opstår lidt tvivl mellem forsvar og målmand. Noget ufortjent scorer Prespa til stillingen 1-2, men udnyttelsesprocenten fra deres side må man have respekt for. Vi blev ved med at tro på at kampen kunne vendes, og med ca. 15 min. igen, runder Møller en forsvarspiller, og serverer bolden direkte foran en fremadstormende Zinck, der kan udligne sikkert til 2-2. Spillet foregår kun til et mål på dette tidspunkt, og godt båret frem af de mange fremmødte tilskuere, sparker René bolden flot i kassen, 3 minutter før lukketid. Prespa bliver fortjent sendt hjem med et 3-2 nederlag, og forløsningen var enorm blandt spillere, trænere og tilskuere.
En vigtig sejr og 3 vigtige point kom i hus, takket være den helt rigtige indstilling hele kampen igennem. Sådan skal det gøres drenge, mere af den slags!
Holdet der slog Prespa: Ronni, Thorsten (anf.), Patrick (Gult), Jean, Esben (Gult), Zinck (2 + gult), David, Chris (Gult), Irsdal, Mathias, Møller, Rene(1), Odefey, Lars (ikke brugt).
Næste kamp er pokalkampen onsdag mod FC Damsø, hvorefter vi lørdag tager imod Tårnby FF hjemme på John Tranums, kl. 13. Kig forbi, jeg tror der bliver godt gang i den….
/Elkjær









.gif)









.jpg)





