Nyheder 2010
Glædelig jul og godt nytår!
22. december 2010
Forberedelserne til 2011 er her kort før jul faldet på plads, men inden vi når så langt skal julen og nytåret nydes.
Jeg vil ønske alle klubbens medlemmer, frivillige og sponsoreren GLÆDELIG JUL & GODT NYTÅR!
Trænerteam på plads for 3. senior
21. december 2010
De seneste uger har der været diverse spekulationer omkring 3. holds træneren for 2011. Det er nu mere end blot en træner, men et trænerteam bestående af Torben Brandstrup som vil fungere som holdets træner i tæt samarbejde med Jan Sanden som vil fungere som hjælpetræner.
Torben har været i klubben siden 2008 og har spillet et par kampe i den forgangne sæson. Torben har ikke de store erfaringer med trænergerningen men har til gengæld evnere til at koordinere og få struktur på holdet. Torben vil læne sig en hel del op ad Jan, som har spillet fodbold det meste af sit liv og har været i AFF siden 2005. Jan har dog været væk det meste af den netop overstået sæson pga. en operation i sit knæ.
Torben og Jan har en fælles og klar plan for hvordan tingene skal køres i den kommende sæson, en plan som der er stor opbakning til fra bestyrelsen.
Torben og Jan starter træningen fredag den 14. januar fra 17.30 - 19.00 hvorefter der afholdes spillermøde i GråZonen. Her vil Torben og Jan fortælle lidt om deres planer for den kommende sæson.
Som det allerede er nævnt, så er der allerede nu planlagt træningskampe for vintersæsonen. Følgende er planlagt:
Søndag den 23. januar kl. 13.45 imod Sønderbro Fight
Søndag den 13. februar kl. 9.30 imod KFUM
Søndag den 27. februar kl. 9.30 imod Bk. Olympia
Søndag den 10. marts kl. 11.00 imod KFUM (Oldboys)
Søndag den 27. marts kl. 12.30 imod Sundby KFUM
Jeg glæder mig meget over aftale med Torben og Jan, som i første omgang er for 2011, og jeg har stor tro på at de kan løfte opgaven.
Med glædelig hilsen
Lennart Munkebæk
Lodtrækning til pokalturneringen 2011
15. december 2011
Der er netop blevet trukket lod til pokalen for 2011 og vores 1. hold skal i 1. runde møde FA2000 fra Serie 1.
Nye folk omkring klubbens 11-mands hold
1. december 2010
Flere har i løbet af efteråret takket af som trænere for at enten forsætte som spillere eller påtage sig en anden rolle i klubben. Det betyder at nye må træde til.
I sidste uge kunne vi meddele at Lars P. stopper som træner for 2. senior, og istedet for Lars har vi ansat et nyt ansigt i Amager FF. 2. seniors nye cheftræner hedder Michael Smith og har senest haft ansvar for Fremad Amager's 3. senior som mødte vores 2. senior i den forgangne sæson. Michael har fungeret som træner i adskellige klubber, Avarta, LKB Gistrup, Aalborg KFUM, Sundby Boldklub og som sagt, senest i Fremad Amager.
Da sæsonen sluttede for 3. senior, var det ligeledes slut for et helt trænerteam. Thomas 'Jyden' Nielsen havde ansvaret for holdet i foråret og fik i efteråret hjælp af Paul Saubrey og Casper Schou. De takker alle 3 af efter en eftårssæson, hvor de med nød og næppe undgik nedrykning i sæsonens sidste kamp! Der har igennem en længere periode væet arbejdet på en løsning for den kommende sæson, og forventer at kunne præsentere en ny træner i starten af Januar. Forberedelserne for holdet har igennem de seneste uger været igang, og der er allerede nu planlagt 5 træningskampe for 3. senior til de første måneder af 2011.
Der ingen der forlader 1. senior, men til gengæld kommer der et par nye ansigter til teamet omkring holdet. Et par 'gamle' kendinge har for den kommende sæson påtaget sig nogle opgaver. KC (Kenneth Christensen) som desværre er dømt 'fodboldinvalid' vil i løbet af 2011 fungerer som 'træner elev', og vil gå op og ned A-truppens trænere for at lære. Kim Mortensen, 1. holdets tidligere sikre sidste skanse, og som de seneste 2 år har været uheldig og er blevet ramt af 2 gange benbrud, vil for den kommende sæson fungerer som klubbens målmandstræner. Det er glædeligt at vi kan holde på sådanne gode folk i klubben! Derudover har Lars P. engageret Claus Østergaard som i Kastrup Boldklub fungerer som målmandstræner. Claus vil i løbet af opstarten bidrage med sine evner og 'klæde' Kim på til opgaven som klubbens målmandstræner.
Sidst men ikke mindst, så takker Peter Schmidt og Theis Braager af som trænere for klubbens 11-mands Oldboys. Det var de to herrere som for 3 år siden tog initiativ til at etablere holdet og har siden lavet fine resultater, med en oprykning og 2. pladser (i næstbedste række). I 2011 vil Kennet Boch overtage ansvaret med assistance fra John Haase.
I 2011 ser vores 11-mands afdeling ud som følger:
1. senior:
Cheftræner: Allan Henriksen
Assistent/fysisk træner: Allan Timm
Målmandstræner: Kim Mortensen
Træner elev: Kenneth Rem Christensen (KC)
Holdleder: Tenna Lundgren (forår)
Holdleder: Thomas Pehrsson (efterår)
2. senior:
Cheftræner: Michael Smith
Assistenttræner: Jimmy Pless
Assistenttræner: Troels Kjærgaard (Trolle)
3. senior:
Cheftræner: Afklaring forventes i starten af Januar!
Oldboys:
Cheftræner: Kennet Boch
Assistenttræner: John Haase
En større kabale er ved at være løst, og det er et stærkt team som vi i bestyrelsen har stor tiltro til for den kommende sæson!
God jul og godt nytår!
Med venlig hilsen
Lennart Munkebæk
Lars P. stopper
22. november 2010
Lars startede som målmandstræner i 2004 og har de senere år haft ansvaret for klubbens 2. senior. Med sæsonens sidste kamp den 6. november, sluttede Lars som træner i AFF.
Det har igennem en længere periode været Lars' ønske at bruge sine kræfter anderledes i klubben, og det er derfor glædeligt at Lars pr. 1. januar 2011 vil påtage sig rollen som Seniorleder.
Som Seniorleder vil Lars være ansvarlig for en stor del af administrationen omkring vores nuværende 3 11-mands senior hold. Han vil være bindeled imellem holdene, holdene og bestyrelsen og samtidig arbejde på at styrke relationerne imellem holdene.
Lars har i forvejen lagt et stort arbejde i at skaffe sponsorer til klubben, og vil i den nye rolle ligge yderligere kræfter i netop det arbejde.
Lars har altid lagt et stort og engageret arbejde i klubben, og det er derfor en stor fornøjelse at vi kan tilbyde Lars en rolle som både holdene og klubben kan nyde godt af!
Der er fundet en erstatning for Lars og senere på ugen vil teamet omkring 2. senior blive præsenteret her på siden... så hold øje! :-)
Lennart Munkebæk
Aflysning af Poker turnering
22. november 2010
På grund af manglende tilmelding bliver vi desværre nødt til at aflyse årets Amager FF mesterskab i Poker lørdag den 27. november.
De der har indbetalt startgebyr bedes sende en mail til: hbennick@post9.tele.dk med oplysninger om kontonummer, hvor pengene snarest vil blive overført til.
Vi håber at kunne få mere tilslutning til at holde det en anden gang.
Aktivitetsudvalget
v/ Nikolaj Kjærsgaard
Lagersalg i Ama'r Sport
21. november 2010
Så er der igen mulighed for at få skiftet dine nedslidte fodboldstøvler. Ama'r Sport holder lagersalg. Søndag d. 28. november kl. 11.00-17.00 er der 50% PÅ ALLE VARER I BUTIKKEN.
Adidas-Nike-Puma-Umbro-Asics-H20-Craft-Arena-Speedo-Seger-Hummel-Kamik-Kelme-Reebok-Kappa-Fila-Head-Yonex-Forza-Select-Speedo-Uhlsport-Reusch-Kempa-og div prøver fra vores showroom.
 |
50 % søndag
den 28. november
kl 11-17 |

|
Vi ses i Ama´r Sport til årets store dag med de små priser
Optakt til Fremad Valby
12. november 2010
4 sejre er der til forskel på os og dagens værter fra Fremad Valby. Med 6 sejre og kun 2 tabte indtager de en flot 3. plads i KS inden efterårets sidste kamp. Senest vandt de 4-1 ude over Vanløse og med en målscore pår 23-9, ligner det et hold der kan lukke godt af i forsvaret.
Når man så tænker på at mange inden sæsonstart havde tippet dem til at ligge i bunden af KS, må man bare sige at det er godt arbejde af trænere og spillere at man ca. 3. måneder senere ligger helt fremme i tabellen.
Vi må nøjes med to sejre og den seneste ligger helt tilbage til den 18. september mod Bk. Fix hjemme, og det er sidste chance for at få endnu sejr i dette efterår.
Siden seneste sejr har vi kun hentet 2 sølle point. Vi må spænde livremmen ind og slutte ordentlig af, så vi forhåbentlig kan ligge over stregen vinteren over.
Selvom vi har scorede 1 mål mere end vores værter, indtage vi en 11. plads med 11 point. Vores sidste kamp blev et nederlag på 2-4 mod Skovshoved.
Bliver det til flere point i 2010? Det må tiden vi, sidste chance er ihvertfal lørdag den 13.11 klokken 14.00, på den nye kunststofbane i Fremad Valby.
God kamp!
Lars P.
Frivillig træning starter
5. november 2010
Sæsonen 2010 nærmer sig sin afslutning hvilket betyder at det snart er tid til frivillig træning.
Fra onsdag den 17. november og frem til jul er der frivillig træning for de af klubbens medlemmer som har lyst. Det foregår i tidsrummet 19.00 - 20.30
Go' fornøjelse ;-)
Optakt til Skovshoved
3. november 2010
Sidste hjemmekamp i dette efterår i KS. Ligesom sidst, bliver denne kamp også afviklet på 'Kunsten'. Set ud fra den sidste kamp imod HB ikke ligefrem noget der gavner os, vi tabte fortjent 5-1. Om det var underlaget, eller mangel på egne evner skal jeg lade være usagt, men der var ikke meget af det lys i øjnene som jeg så i foråret. Man kan vel sige at vi er gået fra 100 til 25 watt på godt og vel 16 uger...
Posen skal nok rystes godt og grundigt og andre dyder skal frem i lyset, hvis ikke vi
skal slutte af med et hjemmebane nederlag igen denne lørdag.
Vi er også trådt ind i en ny måned måske også en "ny turnering" vi starter, vi kan vel passende sige det der ligger bag os resultatmæssigt er glemt, og nu starter sæsonen 2011 imod Skovshoved.
Vi indtager en 10. plads med 11 point og en ødelagt målscore der siger -3. Skovshoved er meget svingende, den ene uge vinder de stort men taber ugen efter, bedst som alle tror at opryknings favoritterne er kommet igang.
I 2010 spillede de med med til det sidste om en plads i DS, men tabte desværre
play-off kampene.
Deres seneste kamp blev til et 2-0 nederlag hjemme til B93. Men med 17 point holder de fast i en 6. plads og kan med lidt held rykke op på en 4. plads, hvis de vel at mærke kommer hjem med en sejr over os……får de det?
God kamp til alle på lørdag den 6. november 13.00 JTA.
Lars P
Optakt til HB
25. oktober 2010
To hold der har to sejre hver og som kan rykke to pladser op i tabellen med en sejr... Det er fakta når vi onsdag klokken 19.30 hjemme tager imod HB på 'kunsten' i runde nr. 11.
Vi kom resultatmæsigt ud af kampen mod Bk. Frem med skindet på næsen, da vi tabte 3-1 til rækkens suveræne tophold.
Vi skal tilbage til runde 1 og 2 siden sidst vi spillede to hjemmekampe i træk, så langt skal vi dog ikke tilbage for at finde den sidste sejr, men det er snart lang tid siden at der er blevet sunget i omklædningen efter kampen. Senest var efter hjemmekampen mod Fix den. 18. september.
Nu skal vi så spille på kunst, kan det gøre en forskel til vores fordel?
Vi indtager en 9. plads med 11 point og 21-20 i målscore.
Onsdagens modstander, HB, har vi mødt mange gange og ALTID spillet meget tætte kampe imod. Jeg tør godt love at den her ikke bliver anderledes, da en evt. vinder kan komme lidt væk fra bunden.
HB er vant til at spille på kunst når de spiller hjemme i Fælledparken, så måske de har en fordel i forhold til os der kun lige er gået på kunst pga. mørkets kommen.
Vores gæster har haft en lidt skidt start på dette efterår, men vi kender dem som værende et fysisk og meget teknisk stærkt hold, som uden tvivl ville volde os kvaler.
Sidst HB var i kamp var mod Vanløse hvor de vandt sikkert 4-1, så måske det er start skuddet, til en stime?
HB indtager en 11. plads med 9 point og 16-25 i målscore.
Vi ses onsdag den. 27. oktober klokken 19.30 på John Tranums Alle.
God kamp!
Lars P
AFF afslutningsfest
20. oktober 2010
Kære alle,
Snart er tiden kommet til at holde pause fra alle vores forrygende kampe, og det skal traditionen tro fejres.
Vi afholder derfor en helt fantastisk fest, som en god afslutning på 2010.
Vi beder jer støve jeres allerældste fodboldtrøje af, og ankomme i den!
Festen bliver afholdt lørdag den den 13. november kl. 18.00 - pris 120 kr.
Vi glæder os til at se jer!
Festudvalget
Amager FF forlænger med Allan Timm
20. oktober 2010
Klubben har forlænget aftalen med 1. holdets assistent træner Allan Timm, så aftalen nu løber til sommer 2011.
Allan Timm udtaler:
Jeg har besluttet mig for at blive i AFF sæsonen ud. Det er der flere grunde til. Først og fremmest er jeg glad for at være i klubben, hvor jeg syntes at jeg er blevet taget godt imod, og for det fine samarbejde jeg har med cheftræner Allan Henriksen. Desuden har vi fra start lagt en strategi på det fysiske område, som jeg gerne vil arbejde videre med henover vinteren og frem mod sommer. Jeg mener desuden at der i truppen er en del spillere som Allan H. og jeg i samarbejde, kan flytte i en positiv retning.
Det er glædeligt at trænerteamet for den resterende del af indeværende KS sæson er sat.
Bestyrelsen
Optakt til Bk. Frem
12. oktober 2010
Op på hesten igen, som Assistent træner Allan Timm skriver efter vores to lidt skidte kampe mod Union og vores nederlag til B1908 i lørdags. Netop nederlaget gjorde at vi fra at være øens bedste KS hold blev det dårligste. Vi førte på en bedre målscore men nu er vi 3 point efter vorese ø-kollegaer. Rækken er meget tæt og et nederlag kan bringe os ned til stregen, skulle vi være dygtige og heldige at få et point mod Frem holder vi lige fast i en plads omkring den midter placering vi er på nu.
Vi skal i gang med runde 10 og sidst vi fik 3 point ligger tilbage i runde 6 hvor vi også spillede vores seneste hjemmekamp (18. september) med en 4-1 sejr over Bk. Fix.
Men efter lørdagen sløje indsats, tør jeg godt sige at vi skal have fat i noget fra vores efterår/forår, hvis ikke Frem skal give os en 'snitter' på lørdag.
Her skal kammeratskab, vilje, fight, offervilje og held gå hånd i hånd, for bare at have et minimum af håb for at få bare 1 point i denne her kamp.
Ikke mindre end 112 år ældre er lørdagens modstander, og med en erfaring der måske er dobbelt så stor i forhold til at drive fodboldklub.
BK. Frem har altid stået mit hjerte meget nær. Deres måde til at få folk til at være ydmyg og arbejde for sagen, suppleret med en fantastisk opbakning fra deres meget trofaste fans der snart har prøvet lidt af hvert (desværre), er ganske enkelt sublim.
De spillere der mned tiden er kommet til AFF og som har trådt sine sko i Frem, har bare noget særligt over sig. Særlig på den sociale side. Her har Frem virkelig skabt nogle ’hele mennesker’, som aldrig er for fine til at give den en skalle, og så viser de, den desværre snart meget sjældne, arbejder klasse frem på fornemmeste hvis.
Nu skal vi krydse klinger med dem på banen i KS. En række som de fører meget sikkert efter 7 sejre og to uafgjorte (Union og Fremad Valby). Det giver dem 23 point og 27-8 i målscore. Ingen tvivl om at Frem er kæmpe favoritter i KS, hvilket de også har indfriet indtil nu.
Favorit værdigheden bærer de også lørdag, på John Tranums Alle klokken 13.00.
God Kamp til alle!
Lars P.
Traditionsklub på besøg
10. oktober 2010
I sommers blev Frem tvangsnedrykket fra 1. division til KS og lørdag kommer de på besøg på JTA.
Frem har i sæsonens udekampe mønstret mellem 300 og 500 tilskuere, og derfor forventes der et stort rykind på lørdag. Vi har derfor forberedt os med fadølsbar og pølsebar på banen på lørdag.
Amager FF har efter et par triste præstationer behov for lidt medvind, så kig forbi JTAog støt holdet lørdag den 16. oktober kl. 13.00.
Optakt til B1908
5. oktober 2010
Nå vi lørdag kl. 15.00 skal besøge B1908 er vi nået til runde 9. En kamp der på flere måder har lidt specielle kendetegn over sig, udover at være det andet og sidste lokalopgør i dette efterår.
Vi er 3 Amager hold i KS (udover os selv, så B1908 og TFF). Vi har alle 11 point, og er placeret på pladserne 5, 6 og 7, med os på den øverste plads, som øens bedste KS hold netop nu ;-) Vil vi også være det efter lørdagens kamp? Eller ender det med endnu en uafgjort på udebane som i de 5 foregående udekampe.
Vi skal også denne gang trække de gule SOLAREX WINES trøjer over hovedet, og måske denne gang de giver 3 point, det vil tiden vise.
Vi kom fra Union med 0-0 i en ikke særlig god kamp fra vores side. B1908 derimod vandt ude 1-0 over Vanløse og indtager dermed en 7. plads
.
B1908 har 1 sejr, 1 nederlag og 2 uafgjorte hjemme i Sundby Idrætspark, hvor de bl.a. har taget point fra rækkens nr. 2, Fremad Valby.
Selvom B1908 er et 2. hold som tit har det svært, må man sige at de virker meget stabile. Et andet kendetegn denne lørdag er nok mest i Amager FF regi, da vores Cheftræner Allan Henriksen runder sin kamp nr. 100 for os!
Allan Henriksen kom til klubben i 2007 som cheftræner og har siden præget holdet med sit kæmpe engagement både på og udenfor banen.
Der skal personligt lyde et kæmpe tillykke fra mig af, som vel snart er den eneste der er tilbage fra starten i januar 2007...
God kamp til Alle!
Lars P.
Allan optaget på A-træner uddannelsen
4. oktober 2010
Allan Henriksen har siden han startede i Amager FF som 1. holds træner, haft et ønske at komme ind på A-træner uddannelsen, som er den næstehøjeste træner licens i Danmark.
Første kriterie er at man som minimum er ansvarlig for et hold i lokal unionens bedste række, hvilket er KS.
Da dette blev opfyldt via sidste sæsons oprykning, har Allan indsendt en ansøgning til DBU, og har for kort tid siden fået svar om optagelse.
Det er langt fra alle, der bliver optaget første gang, så tillykke til Allan med optagelsen!
Optakt til Union
30. september 2010
Grundet Softball stævne på JTA er weekendens hjemmekamp blevet til en udekamp. Vi tager hul på runde nr. 8, og har med denne kamp spillet 5 udekampe i dette efterår.
Men vi virker til at have det ganske fint på udebane, da vi ikke har tabt endnu, men dog heller ikke vundet, og det på trods af at vi har ført 3 gange (Tårnby FF, B93 og KFUM).
Men den her kamp byder på flere ting. Vi kan med en sejr bide os fast i toppen af KS, et nederlag vil bringe Union op til os i midten.
Det bliver også en kamp mellem rækkens to topscorer, vores Rene Andersen (6 mål) og Unions, Michi (5 mål), hvem fører efter lørdagen match?
Kan vi spille en hel kamp som 1. halvleg mod B93 bliver vi svære at slå, omvendt går vi ned som i 2. halvleg, så får vi en snitter af Christian og Jespers tropper, der virkelig tørster efter at komme på tavlen igen.
Union spillede med om en oprykningsplads til DS, til det sidste i foråret, men starten på dette års KS har budt på flere skuffelser end glæder.
Union indtager en 9. plads med en målscore på 10-15 og 8 point. Vi ligger 4 pladser bedre på en 5. plads med 10 point og 18-13 i målscore.
Indtil videre har vi scoret i alle kampe og da vi heller ikke har hult nullet endnu, tror jeg det kan blive ganske underholdene. Kom og støt holdet på Genforeningspladsen, lørdag kl. 13.00.
God kamp til alle!
Lars P.
Skadesbehandler for medlemmer
27. september 2010
Klubben har indgået en aftale med en ny skadesbehandler - Claus Keis. Claus er uddannet fysioterapeuteksamineret sportsskadeterapeut, og har kendskab til de fleste kendte sportsskader.
Der gives kun behandlinger i klubben på mandage, og der gives kun behandling, hvis der minimum er 5 tilmeldt til behandling. Bookning af behandling gøres via Lars P. (SMS til 2244 3156). Det er kun muligt at få behandling i klubben hvis man ikke er i kontingent restance.
De dage Claus giver behandling i GråZonen udløser det et tilskud fra klubben. Ved hver behandling er der egenbetaling på 50 kr.
I tilfælde af at man ønsker behandling på Claus' egen klinik (http://www.clauskeis.dk/), er der ingen tilskud fra klubben.
Bestyrelsen
Amager FF mesterskaber i poker
27. september 2010
I år vil Amager FF gerne have lov at invitere alle pokerhajer og andet godtfolk til Amager FF mesterskaber i Poker.
Hvornår: Lørdag den 27. november kl. 1300
Hvor: GråZonen, John Tranums Alle
Der vil blive spillet NL Hold'em med en turneringsstruktur, der passer til antal spillere. Mere om det på selve dagen.
Buy-in vil være 200 kr. Der vil herefter indenfor de to første timer være mulighed for en re-buy til 200 kr. samt en add-on også til 200 kr.
Det er et krav for at være med i turneringen, at man er medlem af Amager FF. Passivt medlemskab er nok, og det koster 100 kr. om halvårligt. Indmeldingsblanketter vil forefindes på turneringsdagen.
For at vi skal kunne holde os indenfor lovens rammer skal buy-in være indbetalt på en konto inden turneringen. Kontonummer: 4180 4180331689. Ved indbetaling bedes navn oplyst.
Der vil under turneringen kunne købes sandwich samt drikkevarer i baren til sædvanlige billige priser.
Tilmelding til turneringen sker til undertegnede på mail festudvalget@amagerff.dk
Aktivitetesudvalget
af Nikolaj Kjærsgaard
Optakt til B93
24. september 2010
Man siger tro kan flytte bjerge, kan overtro så flytte 3 point til Amager på lørdag? Det må lørdagens udekamp mod B93 kunne afgøre.
De fleste er nok bekendt med at undertegnede ikke kan vinde på jens Jessensvej, Svanemølle anlægget har samme indflydelse på mig, så jeg må hellere holde mig mig væk, det kan forhåbentlig hjælpe os til sejr.
Det er september måneds sidste kamp, hvor vi med en sejr kan bide os fast i top 5.
Indtil videre i dette forår har vi scoret i alle kampe og p.t. er vi det næstmest scorende hold, derfor, tør jeg godt love mål i denne kamp. Desværre er B93's hjemmebane ikke lige det sted hvor vi taget flest point med hjem, så måske en ny ’æra’ kan starte 25. september 2010.
Vi indtager en 5. plads med 9.point og en målscore på 16-11. B93 er placeret på en 9. plads med 7 point og 12-12 i målscore.
Så på papiret en meget lige kamp, mellem to hold der godt kan finde vej til målet.
Vores sidste kamp endte med en 4-1 hjemmesejr over Fix. B93 tabte ude i Vanløse med 3-1…
Så når vi tager de gule SOLAREX WINES trøjer over hovedet på lørdag skal alle mand være helt klar fra start af, hvis vi for første gang skal vinde over B93 på udebane, i det der allerede er blevet til runde nr. 7 i dette års KS.
Kampen spilles på udebane, lørdag klokken 15.00.
God Kamp til alle.
Lars P.
Optakt til kampen imod Bk. Fix
16. september 2010
I forbindelse med lørdagens hjemmekamp er Allan Henriksen blev spurgt om hans syn på kampen af ligabold.dk
Hvad er dine forventninger til kampen?
Efter 3 udekampe i træk spiller vi igen på hjemmebane og jeg forventer vi står sammen som hold og levere en helhjertet indsats og tilfredsstiller vores hjemmepublikum.
Hvordan vurderer du jeres kommende modstander?
Fix er et godt fodboldhold der vil spille bold og så har de et par rigtig hurtige kanter, som vi skal have dæmmet op for, hvis vi skal have point med fra kampen. Fix er kommet fornuftigt igang med sæsonen og kommer med en solid sejr i bagagen, så de er sikkert fuld af selvtillid og topklar til kampen.
Vi er ved at være midtvejs igennem efteråret. Hvad er konklusionen indtil videre på sæsonen?
Vi er stadig så tidligt på sæsonen, at det er alt for tidligt at konkludere noget som helst, men umiddelbart er vores start lige på grænsen til godkendt. Vi har spillet de seneste 3 kampe uafgjort, som iøvrigt alle var på udebane. Med lidt held kunne vi have vundet alle 3, men sådan er fodbold desværre også. Havde vi byttet blot den ene uafgjort ud med en sejr, så havde det helt klart været en godkendt start på sæsonen. Med alle de uafgjorte går det for langsomt på pointtavlen, men omvendt er det også stærkt at vi ikke har tabt de seneste 4 kampe og vi giver ikke mange chancer væk.
Kampen spilles på JTA, lørdag kl. 13 - vel mødt!
Tak fra Kim Mortensen
14. september 2010
I sidste uge var 1. holdets keeper, Kim Mortensenude for et grimt uheld i lokalkampen imod Tårnby FF og brækkede både skinneben og lægben...
Bruddet var kompliceret, og benet måtte sættes på plads inden de kunne indoperere en metalstang igennem skinnebenet (fra knæet og ned). Han er stadig indlagt da lægerne har svært ved at lindre smerterne.
Kim's egen opfattelse af situationen omkring uheldet er at tacklingen er for voldsom og unødvendig, men at Johnny Laursen på ingen måde går efter at skade ham. Kim og Johnny har siden uheldet været i kontakt med hinanden.
Kim vil gerne sende en stor tak! til holdet og TFF for blomster og gaver. Han vil ligeledes takke alle dem som har støttet ham siden sidste uges uheld.
Uhørt debat omkring onsdagens opgør imod Tårnby FF
11. september 2010
I kølvandet på onsdagens lokalopgør imellem Tårnby FF og vores eget 1. hold, har der udviklet sig en debat, både på Ligabold.dk og ikke mindst på Facebook, som jeg tager kraftigt afstand fra.
Jeg forstår de voldsomme reaktioner der kommer på oven på en høj dramatisk kamp, og ikke mindst pga. hændelsen omkring Kim, som nu for 2. gang på 16 måneder brækker sit skinneben ved en voldsom tackling. Jeg tror at debatten bliver ekstra ophedet, da man oveni uheldet med Kim, er slemt skuffet over tabet af den ’sikre’ føring.
Jeg har i dag snakket med Allan Henriksen. Vi er blevet enige om at man som repræsentant for Amager FF, altid udtaler sig sagligt og med respekt for andre.
Jeg har ligeledes været i kontakt med TFF’s næstformand, David Qasem. Jeg har beklaget den drejning som debatten har taget, og fortalt at de ytringer der er kommet, er fra enkeltpersoner og ikke er en AFF holdning. Jeg har ligeledes gjort opmærksom på min skuffelse over Johnny Laursen’s (fra TFF) håndtering af episoden med Kim. David er enig, og klubben har siden onsdag påtalt det overfor Johnny. Vi er blevet enige om at se fremad, og håber på at vi på tværs af klubberne kan have et sundt forhold til hinanden, og ikke mindst når klubberne mødes til de intense lokalopgør.
Jeg vil afslutningsvis opfordre alle klubbens medlemmer til at føre en sober debat, og det er uanset om det er på klubbens debatforum, andre forums, Facebook etc., ikke mindst når det relaterer sig Amager FF. Omvendt er lidt ’lir’ altid sjovt, så længe det er gjort med et glimt i øjet, det er AFF ånden!
Jeg håber at alle involverede parter ligger denne sag bag sig, og ser fremad!
Med sportslig fairplay hilsen
Lennart Munkebæk, Formand
Optakt til KFUM
10. september 2010
5. kamp i dette efterår og den 3. kamp i træk på udebane. Sidste lørdag var det på Bornholm, onsdag rundt om hjørnet på Gemmas Alle, nu går turen til Emdrup for at møde Makkers tropper KFUM.
Vores to sidste kampe er endt uafgjort, men i begge tilfælde, kunne vi godt have stået med de tre point efter sidste fløjt, særlig onsdagens kamp er svær at sluge når vi i det 95. min, taber to point, men fodbold er på mange måder ondt…
Vi må op på hesten igen for at få de tre point med hjem fra Emdrup. Ikke en arena der ligefrem har været villig til at give os point med hjem tidligere.
Vores sidste sejr ligger tilbage til 2006 i KS, hvor vi vandt en smal 1-2 sejr. Så når vi i dagens anledning tager de gule trøjer over hovedet, ved vi godt at der skal arbejdes benhårdt, hvis vi skal have noget med hjem fra KFUM.
Syntes at jeg efter to tætte kampe kan se, at vi er ved at blive et hold hvor ingen er for fine til at arbejde benhårdt i alle kampens minutter, hvilket naturligvis glæder mit grå hjerte.
Vi har 5 point for en sejr og to uafgjorte og indtager en 6. plads med en målscore på 11-9
.
KFUM er kommet skidt fra start, og har pt. 0 point efter 4 kampe. Sidste kamp var i torsdags hvor de tabte 3-0 til Vanløse.
KFUM er godt klar over de skal på tavlen nu, og det tror jeg vi vil se denne lørdag - 11. september klokken 15.00 i Emdrup.
Så mon ikke deres normale trofaste støtter bag målet er klar til en kommentar eller to igen ;-)
God kamp til alle
Lars P
Optakt til Tårnby FF
8. september 2010
Allan Henriksen er blevet intervievet af Ligabold.dk, og her er hans tanker om dagens lokalkamp som spilles på Tårnby Stadion kl. 18.15.
Hvad er dine forventninger til jeres kamp?
Vi er blevet bedre og bedre for hver kamp og er ved at finde tilbage til forårets dyder. Jeg forventer at vi endnu en gang bygger lidt på og så forventer jeg at drengene ligesom på Bornholm levere en mandfolkepræstation og kæmper til sidste fløjt. Vi har spillet 3 kampe og været bagud i dem alle, men er også kommet tilbage i alle 3 kampe og det vidner om høj høj moral på holdet i øjeblikket. Tårnby FF er en stærk modstander som også er storfavorit til dagens kamp - ifølge Nordicbet i hvert fald. Kan vi være med i den første time, så tror jeg at vi bedre fysisk rustet end Tårnby FF og kan trække det længste strå til sidst. Vi har meget respekt for Tårnby FF og vi ser altid lidt ekstra frem mod disse lokalopgør, hvor der oftest er lidt mere nerve og intensitet end i vores andre kampe.
Hvad er dit kendskab til modstanderen?
Det er loaklderby og mange spillere kender hinanden indbyrdes, ligesom jeg personligt kender en del spillere og trænerne på det andet hold. Så ingen tvivl om, at vi har et rigtig godt kendskab til Tårnby FF, men det gælder jo også den anden vej. Vi vælger dog hovedsagligt at fokusere på os selv!
Det er en midtugekamp. Hvordan har I det med dem?
Hverdagskampe er ikke vores livret. Vi har desværre en del spillere, som enten arbejder længe eller langt væk og det betyder også, at flere til dagens kamp kommer direkte til opvarmningen, så vores optakt til disse kampe er langt fra optimale, men det skal ikke være en undskyldnnig idag, hvor motivationen til kampen burde komme til hver enkelt spiller helt af sig selv. Omvendt må vi dog konstatere, at Tårnby FF åbenbart godt kan lide hverdagskampe, da de har fået rykket mange af deres hjemmekampe fra lørdag frem til fredag.
Kom og støt holdet i endnu et lokalopgør imod på Tårnby FF
Bornholmerturen
6. september 2010
En tak til alle spillere, trænere, ledere og tilskuere som tog med over til solskins øen og så AFF spille 1-1 mod hjemmeholdet fra Rønne IF. Det var en super hyggelig tur, hvor holdet blev smidt af ved Rønne Stadion for at få en bid frokost + lade op til kampen.
Tilskuerene ladede også op til kampen ved først at besøge Hammershus og indtage et par fadøl som de to hjørneflagssponsorer velvilligt sponsorerede.
Frokosten blev indtaget ved et hyggeligt røgeri i Allinge med sol over gudhjem, fritter og fiskefillet. Vi fik næsten alle med hjem derfra (Undskyld Aron…). Byen Tejn blev kørt igennem på kryds og tværs, for at vi kunne finde en butik, hvor der kunne provianteres romerlys, kompressorhorn mm. Vi var næsten klar til kampstart, kom lige et par minutter for sent, hvor vi så en god og livlig fodboldkamp, tak til spillerne for en god indsats.
Henrik Bennick
Optakt til Rønne f.b.
2. september 2010
Så går turen til Bornholm, hvor vi skal møde Rønne, der er rækkens duks og har vundet de to første kampe, endda på udebane. Så der er ingen tvivl om, at vi møder et tændt Rønne-hold springfuld af selvtillid. Vi har dog en lille fidus til, hvordan vi skal stoppe Rønne's sejrsstime, selv om det blir svært derovre, hvor de som regel også har en del tilskuere på lægterne.
Vi håber derfor at vi kan fylde den bestilte bus, så AFF også gør sig lidt positiv bemærket på den lille solskinsø og hvem ved, man kan endda gå hen og blive TV-stjerne, idet TV2/Bornholm filmer kampen.
Spillerne er klar til at give den gas og vil gøre alt for at hive point med til hjemturen, som helt sikkert bliver ganske fornøjelig.
Der er stadig flere pladser i bussen og de er GRATIS!, så hvis du/I vil med, så giv mig et kald på 30378207 eller smid mig en sms.
Med venlig hilsen
Allan Henriksen
Optakt til Vanløse
28. august 2010
Vi kom lidt halvskidt igang i sæsonens første kamp mod KB og spillede en misserabel 1. halvleg. I 2. halvleg beviste vi dog, at vi sagtens kunne være med og lignede midt i halvlegen en vinder, men sådan skulle det desværre ikke gå.
Næste modstander er Vanløse og denne gang skal vi være vågen fra start og finde dyderne frem fra foråret. Vi har arbejdet meget målrettet til træningen denne uge og lur mig om ikke vores start på kampen bliver meget anderledes end mod KB - Det lover vi 110%. Den skal have fuld gas lørdag og vi skal have arbejdstøjet på og forsøge at holde tempoet højt, med en gang seværdig bold og masser af aktion.
Vi spiller lørdag d. 28.8 hjemme kl 13 og håber på god opbakning fra lægterne - vi har brug for al den støtte vi kan få, så vi kan komme på tavlen i KS.
Håber alle får en god og fair kamp at se på vores dejlige anlæg.
Allan Henriksen
Optakt til KB kampen
19. august 2010
Så er det igen blevet tid til at spille om point, men i denne sæson hedder det KS i stedet for serie 1. Som de fleste ved har klubben før spillet i KS, da man rykkede op i 2002 og efterfølgende i 2006 måtte forlade rækken på en 8. plads, hvilket jo ellers er helt uhørt. Der er ingen tvivl om, at det bliver betydelig sværere i KS, hvor der naturligvis er lidt bedre
fodboldspillere, men frem for alt er man væsentlig bedre organiseret og sidder meget tættere i markeringerne, hvilket naturligvis også giver en del flere nærkampe, hvis vi ikke får spillet bolden hurtigt rundt.
Som tidligere nævnt på hjemmesiden, har vi fået tilført Allan Timm (efterfølgende kaldet AT) i trænerteamet. AT har de sidste par sæsoner stået i spidsen for Brønshøjs KS-hold, så alene af den grund, får vi en masse viden om holdene i KS og den må vi så håbe vi kan forvalte fornuftigt. Derudover har AT mange andre gode egenskaber, som vi kommer til at nyde godt af. Han har en yderst proffesionel indstilling til tingene og elsker fysisk træning, hvilket jo også er hans speciale.
Som det altid er om sommeren har mange folk været væk hist og her og vi må da også starte sæsonen med ca. 8 bortrejste/afbudsramte spillere fra A-truppen. Al den rejseaktivitet har naturligvis også gjort, at det endnu ikke er lykkedes os at stille med samme hold, to kampe i træk og vi har ikke haft mulighed for at prøve alle de ting af vi gerne ville. Derfor er det også endnu mere vigtigt, at vi er i god fysisk form her i starten af sæsonen og her har AT ikke kun haft en lillefinger med i spillet, men nærmere hele hånden og mange af spillerne vil sikkert mene at der er tale om hele armen ;o)
Jeg er ikke et seknd i tvivl om, at vi er bedre fysisk rustet i år, end vi har været på samme tid de foregående 3 sæsone jeg har været i Amager FF og det er uden tvivl AT's fortjeneste. Så må vi jo bare håbe at det også kan blive udslagsgivende i kampen. AT har bidraget med en masse gode, nye spændende fysiske øvelser og spillerne har givet den en skalle uden at pive - sådan skal det være drenge!
Her i vores første turneringskamp tager vi hjemme lørdag kl 13.00 imod Jørn Uldbjergs tropper fra KB, som vores 2. hold jo mødte i sidste kamp i foråret og kunne forlade Amager med en sejr på 5-2 . KB er et hold som både kan og vil spille fodbold, men vi vil dog gøre alt for, at de ikke får point med fra Øen denne gang.
Trænerteamet og spillerne glæder sig rigtig meget til at komme igang og det er vigtigt at vi kommer på tavlen i løbet af de første par kampe, så vi får en følelse af at vi sagtens kan være med her OG DET VED JEG VI KAN! Vi skal have dyderne frem for foråret, hvor vi gik ydmyge ind til hver eneste kamp og kæmpede og fightede en hvis legemesdel ud af bukserne. Og frem for alt skal vi leve op til det motto som spillerne selv "opfandt" i foråret, nemlig at man vil kendetegnes som et hold der ALTID står sammen skylder ved skylder og som ALDRIG svigter hinanden. Og hvem ved... Får man en god start, kan det jo tænkes at man kan ride videre på forårets bølge, men det kræver fuld koncentration og stenhårdt arbejde i samtlige 95 min...
Vi håber at rigtig mange vil komme og heppe spillerne igang i den nye sæson, i den nye række og være med til at give os en fornuftig start i KS. Modstandere, dommere og frem for alt alle vore tilskuere bydes velkommen til sæsonpremieren på lørdag.
Allan Henriksen
Nyt medlem af trænertemaet til A-truppen
Amager FF har indgået en aftale med en ny assistent-træner til 1. holdet. Allan Timm, som i det sidste halvanden år har stået bag Brønshøj 2, som spillede i KS, er nu en del af trænerteamet omkring Amager FFs A-trup. Som udover Allan Timm også er cheftræner Allan Henriksen, Jimmi Pless og Lars P. Holdleder på 1. holdet Tenna Lundgren er også med i staben.
På billedet ses Cheftræner Allan Henriksen, seniorleder Lars Pedersen og Allan Timm
Med Allans indgående kendskab til Københavnerserien fra sidste sæson, syntes vi at vi har gjort lidt af et scoop, da muligheden bød sig for at tilknytte Allan. Allan vil primært få til opgave at holde vores trup i en god fysisk form, noget vores spillere nok får at mærke. Allan er ved at færdiggøre sin A-træner uddannelse, hvor han skal til eksamen i 2011 og har derfor ikke det tidsmæssige overskud til et cheftrænerjob pt. Særlig på det fysiske område, har Allan fået fine udtalelser allerede. Allan Timm har udover Brønshøj, også haft med ungdom(U-15) i HIK og tidligere CIKs 1. senior.
Aftalen løber indtil videre for resten af efteråret.
Seniorleder Lars P
Sommertræningskampe Team 1 og 2
2. august 2010
Så ruller bolden igen, i hvert fald på træningsbanen. Der er indløbet følgende program for sommerens træningskampe:
Team 1
Onsdag 4. august - udekamp mod KFUM kl. 19.00 Fredag 6. august - udekamp mod KFUM og Brønshøj 2 kl. 17.30.
Kampene spilles som et trekantsstævne med efterfølgende spisning. Vi spiller en halvleg mod hvert hold, for at finde en vinder af vores lille sommerturnering. Lørdag 14. august - udekamp mod Kastrup 1 (serie 1) kl. 13.00.
Team 2
Onsdag 4. august - hjemmekamp mod Dragør 1(serie 1) kl. 19.00. Mandag 9. august - hjemmekamp mod FB (serie 1) kl. 19.00. Lørdag 14. august - hjemmkamp mod KB 2(serie 2) kl. 11.00.
Årets fisketur
1. august 2010
Igen i år arrangerer Amager FF en fisketur for ALLE klubbens medlemmer.
Dato: 7. august, kl. 0700 i klubben.
Pris: 200kr pr. person, børn dog 100kr.
Vi vil blive afhentet kl. 07.00 i klubben og kørt til Kalkbrænderihavnen, hvorfra Vi sejler ud kl. 08.00. Vi vil være i havn igen ca. Kl. 15.30, hvor vi i bus vil blive transporteret tilbage til klubben.
I klubben vil grillen blive tændt og baren åbnet, og der vil kunne købes pølser og kolde dikkevarer.
Der vil i bussen kunne købes drikkevarer, og der vil på båden kunne købes drikkevarer og noget let spiseligt.
Man behøver ikke og have prøvet og fiske før. Der kan lejes fiskeudstyr ombord, og man vil blive instrueret i hvordan det hele foregår.
Så grib chancen for en hyggelig dag på vandet med dine klubkammerater, hvor den kommende sæson kan blive vendt.
Tilmelding til turen foregår til Lars P på tlf. 2244 3156. Betaling til Lars P eller i baren.
Med forhåbninger om en god tur.
Amager FF´s aktivitetsudvalg og Lars P
Året indtil nu..
8. juli 2010
Efter en lang forårssæson er der typisk meget stille omkring klubben, når Amager FF cup afslutter halvåret og vi går på sommerferie. Det er der også i år,men jeg vil gerne nå at sætte et par ord på foråret.
Det fantastiske forår
Som de fleste ved, så afsluttede Allan Henriksen, Michael Charpentier og resten af 1. holdet foråret med en oprykning til KS. Det har været Allan’s målsætning siden han startede, at få holdet tilbage i KS. Det lykkedes efter et på mange måder helt fantastisk forår.
Det første der naturligt falder i øjnene er selvfølgelig de sidste 11 kampe af sæsonen som alle blev vundet. Hvis man udvider med de sidste fem kampe af efteråret, så vandt holdet 16 ud af de sidste 17 kampe!
Den formidable afslutning kom ikke i kraft af nævneværdige forstærkninger til truppen, men efter man i truppen valgte at ligge vægt på nogle dyder passer så smukt ind i Amager FF, sammenhold og en socialt sammentømret og velfungerende trup! Derudover har holdet formået i højere grad end de senere år, at få samlet flere tilskuere til deres kampe, hvilket har været med til at øge det sociale omkring holdet.
Som formand for en erklæret social fodboldklub, gør det mig stolt at det netop er det som gør udslaget. SomJokeren engang sagde det – klap dig selv på skulderen, og det skal i gøre!
Stort tillykke!
Farvel til en respekteret anfører
De dyder som jeg ovenfor har beskrevet, har 1. holdets anfører, Thorsten Elkjær, igennem mange år været en garant for. Det er derfor et stort tab for 1. holdet men i lige så høj grad for klubben, at Thorsten de næste 3 år flytter teltpælene til Dubai for at forfølge sin private karriere. Thorsten har i høj grad sin andel i, at holdet har fået en større popularitet blandt klubbens medlemmer. Stort tak! og held og lykke herfra.
Jeg kan berolige mange med, at jeg har en skriftlig garanti fra Thorsten på, at han vender tilbage når de tre år er gået ;-)
Allan Henriksen
Sidste år fik vi lavet en aftale med Allan Henriksen som gjaldt den kommende sæson med, dvs. til sommeren 2011. Den aftale er nu forlænget så den nu gælder hele kalenderåret 2011.
I bestyrelsen sætter vi meget stor pris på det arbejde som Allan har lavet igennem alle årene. Det gælder ikke kun resultaterne der er opnået, som indtil nu er kulmineret med en oprykning, men i lige så høj grad Allan’s evne til at integrere sig selv og ikke mindst hele truppen socialt i klubben. Det er derfor med stor tilfredshed at vi har forlænget aftalen.
I samme åndedrag bør det også nævnes at Michael Charpentier desværre har meddelt at han ved sommerpausen stopper som assistent for Allan. Samarbejdet har været upåklageligt, men ’Kappa’ har behov for en pause fra fodbolden. Derfor arbejdes der i øjeblikket på at finde en ny assistent til Allan.
2. senior – serie 1….eller?
2. senior har igennem hele foråret kæmpet for at komme fri af nedrykningen, og med et par kampe igen lykkedes det endeligt at sikre sig endnu en sæson i serie 1 for sekunda hold. Men men men….. grundet en anden klubs økonomiske problemer, bliver vi et af 2 hold som havde klaret frisag, som bliver rykket ned i serie 2.
Boldklubben Frem har igennem et par sæsoner kæmpet med dårlig økonomi, hvilket i slutningen af Juni endte med en konkursbegæring, og dermed en degradering af deres 1. divisions hold til KS. Det betød en ekstra nedrykker fra KS, og 2 ekstra nedrykkere fra Serie 1 hvor vores 2. hold var placeret. Som situationen er i dag betyder det, at vores 2. hold i efteråret 2010 skal spille i serie 2, hvilket er en kæmpe bet for trænere og spillere omkring holdet, som har kæmpet for en forblivelse. Jeg er klar over at det i forvejen har svære betingelser omkring op og nedrykning i de lokale unioner, da det afhænger af nedrykningen fra DBU’s rækker. Men at vi skal (og andre) skal straffes pga. andres rod, er mig en gåde…
Jeg har henvendt mig til KBU, med mit syn på sagen. Jeg har dog ikke de store forhåbninger om at man tilgodeser mit forslag/ønske…
3. senior, trænerteam
Da vi sidste år lavede en aftale med Thomas ’Jyden’ Nielsen som træner for 3. senior, var vi klar over at det med stor sandsynlighed kun gjaldt for foråret. Thomas og hans kæreste blev i løbet af vinteren forældre, og Thomas kunne derfor ikke garanterer at han havde den fornødne tid til holdet, når kæresten efter sommerferien starter på sit nye job.
Bestyrelsen har også her været meget tilfredse med Thomas’ arbejde på 3. senior. Thomas indeholder alle de værdier som vi har stor fokus på. Derudover er Thomas vellidt og respekteret på holdet, i bestyrelsen og rundt om i klubben.
Igennem foråret har vi søgt efter en løsning, men har hele tiden håbet at vi kunne forsætte samarbejdet med Thomas. Der er nu lavet en aftale for efteråret, som jeg personligt er meget glad for. Casper Schou, Paul Saubrey og Thomas ’Jyden’ Nielsen vil i efteråret være de tre som har ansvaret for 3. senior. De ’nye’, Casper og Paul er begge kendte ansigter, og har tidligere haft helt eller delvist ansvar for andre hold, og derfor er jeg glad for at de tre i efteråret vil påtage sig ansvaret.
Thomas, Casper og Paul vil samarbejde om holdet, men grundet arbejde og familie vil de supplere hinanden, og vil oftest ikke være til stede alle 3 på en gang.
Amager FF cup 2010
Traditionen tro lukker vi foråret af med vores sommerstævne, som sidste år fik navnet Amager FF cup. Igen i år var vejret med os (nogenlunde da..) og igen var stemningen lige efter bogen! Det blev en fantastisk dag på JTA med masser af kolde øl, vand, Sommersby, is, popcorn, slik, lotteri, massører, hoppeborg og oppustelig fodboldbane til børnene. Grillen blev tændt op og der blev langet massere af burgere og pølser over disken.
Efter finalen blev der serveret helstegt pattegris og spareribs med masser af tilbehør. Det hele sluttede af med en stor fest og tilhørende DJ som lukkede sent på natten.
Finalen var i år imellem de forsvarende mestrer, Trænerens Gamle Drenge og Beckham Allstars. Og efter en lige kamp blev en ny vinder kåret, nemlig Beckham Allstars.
Jeg vil igen i år gerne sende en stor tak til alle de frivillige som gav en hånd med forberedelserne, men den største tak skal lyde til vores festudvalg, Tina og Kenni, som har arbejdet stenhårdt for at få stævnet stablet på benene.
Afslutningsvis, vil jeg blot ønske alle en god og afslappende sommer!
Lennart Munkebæk
Amager FF er tilbage i KS
19. juni 2010
Med en 2-0 sejr ude over KFB fik 1. senior i dag endelig fuld valuta for en formidabel indsats i foråret og kan nu indløse billet til Københavnerserien efter sommerferien.
Kæmpestort tillykke til truppen, træner-temaet og staben omkring holdet!
Indsamling til Børncancerfonden
18. juni 2010
Onsdag aften fik Børnecancerfonden før Amager FFs pokalkamp mod GVI overrakt en check på 3900,-. Pengene eri ndsamlet hos Amager FF's 1., 2. og 3. senior, hvor spillerne har doneret en krone for hvert mål holdet har scoret og for hvert mål, der bliver scoret mod holdet.
Optakt til KFB
18. juni 2010
Som jeg nævnte sidst, ville vi helst vinde den sidste kamp i dette forår. Det kan komme til at holde stik, efter at holdet i onsdags tabte til GVI i pokalen (2-3), endda efter at have brændt et straffespark.
Som jeg nævnte i optakten til Østerbro kampen kunne vi begynde at skimte land. NU, kan vi vel sige at indsejlingen er startet, og at vi kun mangler at ligge SIKKERT til kajen. Den kaj der gerne skulle sætte os i land med et KS Skilt.
Det bliver også vemodigt, da vores anfører, Thorsten Elkjær spiller sin sidste kamp i den grå trøje, de kommende 3 år.
Nu venter 90 minutter, lørdag den 19. juni, klokken 15.00 på Kløvermarken imod KFB. KFB krydsede vi klinger med den 20. maj i anden runde af pokalen. Den vandt vi hjemme med 3-1, i en ellers lige kamp. Flere i vores A-trup har spillet i KFB, så egentlig lidt mærkeligt at netop KFB, kan være dem der gør at vi ikke rykker op i KS 10/11.
Ellers skal vi fortsætte vores gode fight og spil for at være sikker på at få det ene point, som vi skal bruge for at rykke op. Desværre er vi noget skadesramt og vores sundhedssektor er på arbejde lige nu. Om alle bliver klar efter GVI kampen, kan kun tiden vise.
KFB har intet at spille for udover æren, men jeg har nu ikke mødt et hold der er gået på banen for at ’forrærre’ en sejr væk. Det tror jeg heller ikke at de Barcelona farvet spillere vil gøre denne lørdag. Da vi mødtes i efteråret vandt vi hjemme med 4-1.
KFB har i løbet af sæsonen drillet mange tophold, Tårnby FF måtte ind i 8 minutters overtid for at få 2-2 med hjem fra Kløveren, så tålmodighed kan blive en dyd.
Vores eneste konkurrent til oprykning er FA2000, der skal til Husum. Deres mission er helt klar, alt andet en sejr er intet værd for dem.
Bødekassen har som man kunne læse givet fri øl under kampen på Kløvermarken, til dem fra Amager FF der vil møde op og støtte op om den sidste kamp i dette forår.
Udover det, er det glædleligt at 2. holdet får endnu en sæson i serie 1, pulje 3 til efteråret. Selv med et nederlag til KB, søndag hjemme klokken 11.15, er vi stadig at finde i serie 1 efter sommerferien, og det er på trods af hele 4 nedrykkere. Dog kan vi have en kæmpe indflydelse på hvordan toppen skal se ud efter sidste kamp. Faktisk kan vi næsten bestemme hvem der skal rykke op i KS...
God Kamp til dommer, tilskuere og ikke mindst vores værter KFB.
Lars P.
Gratis øl og en mulig oprykningsfest...
16. juni 2010
Efter enforrygende forårssæson, kan 1. senior med point i forårets sidste kamp imod KFB, sikre sig oprykning til KS!
Holdet har igennem foråret fået stor hjælp fra trofaste AFF tilskuere, og vil gerne betale tilbage med gratis øl og oprykning. Til lørdagens kamp har holdet indkøbt dåseøl til de tilskuere som vil komme forbi og heppe holdet op i KS.
Når kampen er ovre og holdet forhåbentlig kan fejre oprykning, så tager A-truppen tilbage til GråZonen, hvor de afslutter foråret med 'bødekassefest'. Også her, er de trofaste AFF tilskuere velkomne, hvor bestyrelsen og A-truppen byder på kolde fadøl fra 'hanen'.
Holdet vil tillade sig at indtage deres middag undervejs.
Kl.20.30 vises der Danmark vs. Cameroun på storskærm.
Kom og støt holdet! i sæsonens sidste kamp på Kløvermarken, lørdag den 19. junikl. 15.00.
Optakt til Pokalkampen - GVI
16. juni 2010
To kampe tilbage i dette forår inden vi går sommerferie. Der skal ikke herske nogen tvivl om hvilken af de to kampe vi helst vil vinde. Det er den på lørdag imod KFB på Kløvermarken klokken 1500, kampen hvor vi med point kan sikre os oprykning til KS.
Men inden da, skal der overstås en pokalkamp imod GVI. GVI slog os ud af samme turnering i 2008 med en 3-1,sejr efter en meget lige kamp.
GVI fik spillet sig helt fri af nedrykningfaren i den forgangne weekend med en 2-1 sejr over Lyngby, så mon ikke de er i gear. Selvom de spillede sig fri, gik de med sejren over Lyngby. Op på en 5. plads i DS pulje 1, som har været meget lige. GVI kom til den sidste runde inden DBU tager over, med en 1-0 sejr over Dragør.
Vi er til gengæld snublende tæt på KS. Et point mere og vi er oppe, det fylder en del mere end pokalturneringen.
Omvendt er vi inde i fantastisk stime for tiden med hele 12 sejre i træk (dette inkludere pokelen). Vi sendte i sidste runde KFB ud med en 3-1 sejr.
Så jeg tror kampen kan blive en meget tæt affære, og vinderen er dermed med i hatten til lodtrækningen om første runde i Ekstra Bladet CUP, når DBU, tager over efter sommerferien.
Inden vi kommer til første fløjt skal BØRNECANCERFONDEN have overrakt deres check, af 1. holdets anfører Thorsten Elkjær.
Netop Thorsten spiller denne onsdag klokken 18.30, sin sidste hjemmekamp for klubben i denne omgang. De næste 3 år bliver hans private karriere plejet under varmere himmelstrøg.
Kampen spilles på JTA 18.30, onsdag den 16. juni.
God kamp til GVI, dommer og tilskuere.
Lars P.
Optakt til Husum bk.
9. juni 2010
En kamp der skulle være spillet lørdag d. 22.5.10 kl. 13.00 og ikke som dommeren regnede med kl 15.00. Det betød at vi ved kampstart stod uden dommer og da alle kampe for os hele foråret har været finalekampe, ville vi naturligvis ikke gennemføre kampen uden en "rigtig" dommer og Husum var iøvrigt af samme opfattelse. Husum viste dog en dejlig gæstfrihed og gav en ramme øl til drengene, som vi sad og nød i det gode vejr, sammen med Husums spillere.
Vi kan naturligvi håbe på, at Husum er lige så gæstfri på banen på fredag, men det skal vi nok ikke regne med. Derfor skal vi igen være 100% klar til kamp og lidt til, også selv om vi denne fredag skal en tur gennem byen, hvilket altid er et lille irritationsmoment, men vi har i foråret vist, at vi er gode til at holde fokus på selve kampene, så det vil vi også gøre fredag.
Motivation til denne kamp må ikke være noget problem, der er rigeligt med motivationsfaktorer at tage fat på.
- Først og fremmest er Husum det eneste hold vi ikke har slået i denne sæson.
- Husum er det eneste hold, der har slået os på hjemmebane i turneringen i over 2 år
- Og så selvfølgelig det faktum, at vi med en sejr ryger 3 point foran FA2000 og udbygger måldifferencen, inden sæsonens sidste kamp.
Men det er vigtigt vi holder fast i vores dyder fra dette forår, nemlig:
- Plante begge ben solidt på jorden og have respekt for vores modstander
- Koncentration fra kampens start
- Holde alle aftaler omkring standardsituationer
- Fokusere på vores organisation
- Og så banke læderet i rusen når vi har muligheden
Selv om det er i Husum og det er tværs gennem hele byen, så håber vi, at vores dejlige og trofaste tilskuere vil komme og bakke os op til denne kamp, som kan vise sig at blive meget afgørende for, om vi skal spille i Københavnerserien næste år.
Allan Henriksen
Optakt til Østerbro
4. juni 2010
11. august satte vi skibet i søen imod Kastrup i dette års serie 1, en kamp som vi tabte 1-0. Nu her 8 mdr. efter kan vi begynde at se land i sigte på en ellers meget underlig sæson . Et land der kan udløse en billet til Køberhavnsserien efter sommerferien. Næste opgave er imod Østerbro, som skal besejres i denne hjemmekamp, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at rykke op. Da vi 10. oktober besøgte Østerbro i Fælledparken blev Rene Andersen matchvinder imod sin gamle klub, med kampens enlige mål. Dengang var på græs, nu er vi rykket ind på vores kunststofbane, som Østerbro i mellemtiden også har valgt til deres hjemmebane. Så to hold der normalt spiller på kunst må give en seværdig kamp. Østerbro har vundet 3 kampe på udebane ud af deres 8 sejre. Østerbro, ligger meget solidt i rækken - nr 9- og kan ikke rykke ned eller op, omvendt skal vi bruge en sejr for at hænge med helt fremme. Selvom FA2000 denne lørdag skulle tabe, og vi vinder er vi IKKE rykket op. Men vi er meget tæt på, da vi har en kamp i hånden i forhold til de andre tophold. Men nu gælder det Østerbro, lørdag d. 5. juni klokken 1300 på John Tranums Alle på Kunst.
God kamp til dommer, Østerbro og forhåbentlig mange mennesker, der vil nyde Grundlovsdag med os.
Lars P, Seniorleder, Amager FF
Optakt til Pioneren
26. maj 2010
I weekenden blev både ben og hovede ufrivilligt vilet, da den planlagte udekamp imod Husum, ikke blev spillet, da dommeren desværre ikke mødte op. Den er nu programsat til 11. juni, klokken 18.30 i HusumParken.
Her i fjeredesidste runde er vi nu klar til at tage imod Pioneren, og man må sige at det er begyndt at spidse til i toppen af rækken, hvor vi igennem foråret har styrket vores position med sejre over både Tårnby FF og FA2000.
Sidst vi mødte Pioneren var den i September sidste år hvor vi på en ellers svær bane vandt fortjent 5-1.
Mange vil uden tvivl mene at det ligner en formsag, men det jeg skal advare kraftigt imod. Flere tophold har i den grad haft store problemer. FA2000 har spillet uafgjort begge gange i efteråret, og både Tårnby FF og Kastrup har skulle kæmpe meget hårdt for deres sejre her i foråret, det har dog været hjemme i egen hule i Vigerslevparken.
Pioneren har til gengæld stadig deres første udesejr til gode i denne sæson
.
Vi skal sørge for at have samme tænding som i de seneste mange kampe, og have mere vilje til at vinde end vores gæster - har vi det?
God kamp til vores modstander, dommer og tilskuere, forhåbenligt så mange som vi tidligere har set her i foråret.
Lars P.
Optakt til Husum Bk.
21. maj 2010
HUSUM - er det eneste hold vi har tabt til hjemme i over 23 mdr. og vi spillede en miserabel kamp, ja nok en af de dårligste i de 3 år jeg har været træner i Amager FF. Husum trak fortjent det længste strå, men det var ene og alene fordi vi gik på banen helt uden gejst og indstilling.
Gejst og god indstilling er derimod vores varemærke i øjeblikket, så det bliver forhåbentlig ikke et problem på Lørdag, når vi drager til Husumparken for at spille kl 13.00. Endvidere vil vi have den omvendte kamp med i baghovedet og gøre alt hvad vi kan for at få revanche.
Fra vores foregående kampe i Husumparken, ved vi det er et svært sted at spille. Både fordi banerne er elendige og så skal vi også på en lang køretur gennem byen. Men det må vi ikke bruge som undskyldning, for hvis vi skal nå vores mål om oprykning, må alle disse ting ikke påvirke os, når først vi går på banen.
Vi ved det bliver svært og vi skal igen være på toppen for at hive alle 3 point og så håber vi, at en del folk gider tager turen gennem byen og støtte drengene, for det blir der uden tvivl brug for til denne kamp.
Allan Henriksen
Optakt til pokalkamp imod KFB
19. maj 2010
Efter at have mødt F.C. Damsø i første runde, hvor det blev til en sikker 6-1 sejr på udebane i regnvejr, er det blevet tid til 2. runde i dette års, Ekstra Bladet Cup.
Her ser både vejret og modstanderen bedre ud. Vi skal op imod vores kollegaer fra serie1, nemlig KFB.
Vi har en ganske god statistik imod KFB, hvor vi i de seneste 4 opgør imod dem, ikke har tabt. På denne onsdag skal det også afgøres, da kampen kan ende i en eventuel straffesparkskonkurrence.
Selvom vi har et godt tag på KFB er kampene altid meget målrige, hvilket jeg også tror det bliver i aften.
Vinderen af kampen skal møde GVI fra Danmarksserien der i går slog Dragør ud med 1-0 i Dragør.
Vi har for år tilbage været næsten sikker deltager i Landspokalturneringen når DBU tager over efter sommerferien. Det har vi dog ikke været siden Claus Vandborg forlod os i 2006, så måske i år kan vi igen. Det ser muligt ud, da holdet er i øjeblikket er inde i en rigtig god stime.
God kamp til KFB , dommer og tilskuere.
Der er pølser på grillen i aften så kig forib.
Iøvrigt spiller vores 3. senior på bane 2 imod TårnbyFF. En sejr der, og vi kan sige HATTRICK imod dem her i foråret.
Lars P
Gratis øl og pølser!
15. maj 2010
1. holdet vil gerne takke klubbens medlemmer og tilhængere for den fantastiske opbakning I har givet os dette forår. Det er simpelt hen en fornøjelse at mærke hvor engagerede i er, det giver os alle et lille kick og nogle ekstra kræfter når det ser sværest ud. Der er ingen tvivl om, at I også har andel i den succes vi ridder på i øjeblikket og ikke mindst det sammenhold der er i klubben.
Som de fleste måske nok ved, så har vi årets vigtigste kamp på søndag hjemme mod FA2000, som forhåbentlig kun har 2. pladsen til låns i øjeblikket - for det er altså vores ;-)
Dette er nok KAMPEN, hvor vi virkelig får brug for alles støtte og opbakning. Vi har derfor gravet i bødekassen og trænernes lommer og vil kæle lidt for jer på søndag.
Sammen med bestyrelsen som også har støttet med et bidrag, vil vi på søndag forære Amager FF's tilskuere de første 150 øl og 10 kg pølser. Så kom endnu en gang og bak os op i vores bestræbelser på at nå den 2. plads, til gengæld lover vi så, endnu en gang at stå sammen og give alt hvad vi har, for at hive sejren i land.
Ses vi på søndag til topbrag på John Tranum? Det tror jeg vist nok vi gør ;-)
Optakt til FA2000
14. maj 2010
Allan har fået stillet nogle spørgsmål af Ligabold.dk i forbindelse med søndagens topkamp imod FA2000. Her er hvad han svarede..
Hvad er dine forventninger til jeres kamp?
Denne kamp har været vores første milepæl siden vi staretede sæsonen. Vi tabte forårsæsonens første kamp (mod Rødovre) og siden har vi spillet finalekampe hver eneste gang. Vi vidste vi skulle vinde alle kampe, hvis vi fortsat skulle være med i toppen, når vi nåede denne kamp og det er lykkedes. Nu står vi så over for årets vigtigste kamp, så nu håber og tror jeg på drengene er toptunet.
Jeg forventer en kamp, fuld af intensitet og nerve og det er ikke sikkert det er det bedst spillende fodboldhold der vinder. Sådanne kampe blir tit afgjort på vilje og indstilling og den ved
jeg vi har i øjeblikket! Det har vi bevist de sidste 5 kampe, hvor spillet ikke altid har været prangende, men hvor hver eneste spiller har ofret sig for sine medspillere og givet alt hvad man har. Men FA2000 er et rigtig godt hold, med en træner der plejer at have styr på sin organistaion, så der er ingen tvivl om, at det blir den sværeste kamp for os dette forår. Taber vi, er løbet desværre nok kørt, men spiller vi uafgjort er der stadig gode muligheder, idet vi har klart det på papiret letteste program og vinder vi, så er jeg ret overbevist om, at vi kører hele vejen.
Hvad er dit kendskab til modstanderen?
Vi har set FA's 2 seneste kampe mod henholdsvis Prespa og VLI. Men de kampe kan jeg desværre nok ikke bruge til så meget, for der har FA ikke rigtig ramt topformen. Men vi har også scoutet et par af de foregående kampe, så vi har da en god ide om hvor de har deres stærke og svage sider.
Hvad er truppens status til kampen?
Det ærger mig selvfølgelig lidt, at man som spiller i serie 1 ikke altid prioriterer fodbolden først. Det betyder desværre at vi til dagens kamp kommer til at mangle et par mand pga ferie og barnedåb. Men jeg går ud fra det er ens for alle hold, så det går nok lige op i sidste ende. Derudover har vi to skader, som ikke blir klar, men jeg har fuld tiltro til de folk der skal ind og tage over. Vi har tidligere i sæsonen bevist, at vore trup har en rigtig god bredde.
I er rækkens stærkeste hjemmehold - hvorfor?
Ja, det er vi! Vi har kun tabt en turneringskamp hjemme i 23 mdr., det tror jeg ikke der er mange andre hold der kan prale af. Jeg ved ikke præcist hvorfor, men set i forhold til vores udekampe, så virker det som om vi smider gejsten og indstillingen i kanalen, når vi kører over broen til Sjælland. Omvendt ved jeg alle føler sig rigtig godt tilpas i klubben, hvor der er god stemning og et fantastisk sammenhold også på tværs af holdene.
Modsat mange andre klubber, så er vi ikke så fokuseret på at "hente" nye spillere. Godt nok har vi til vores 1. og 2. holdstrup siden vinter fået lidt over 10 nye spillere, men de er hver og en kommet af sig selv, enten fordi de har hørt godt om klubben eller måske kender en af spillerne. Vi bruger dem vi har og dem der har lyst til at være her og presser ikke noget ned over hovedet på nogen, så er man også sikker på at hjertet er på det rette sted. Derudover har vi jo haft en helt fantastisk opbakning på lægterne med meget engagerede tilskuere og de har da så absolut også en andel i vores nuværende succes. Men vi skal bare huske, der er ikke langt fra succes til fiasko, så armene ned og arbejdstøjet på, så vi kan fortsætte vores gode hjemmebanestatistik.
Kampen spilles på John Tranums Alle, søndag den 16. maj kl. 13.00! Kom og støt holdet i deres jagt på en af de to oprykningspladser!
Optakt til Hekla
28. april 2010
Aller først vil vi gerne benytte lejligheden til at takke for den suveræne opbakning der har været til vores sidste to hjemmekampe, senest i lørdags med over 100 mand på lægterne, hvilket helt klart var med til at sætte drengene op og spille den fantastisk og disciplinerede kamp, som de leverede.
Det spidser til i rækken i øjeblikket og fårene er ved at blive skilt fra bukken. I princippet behøver vi ikke skele til andre kampe overhovedet, for skal vi nå vores mål om oprykning, så skal vi regne med at vinde hver eneste gang vi går på banen og derfor er den næste kamp altid den vigtigste for os!
Næste kamp er i aften mod Hekla, som ligger suveræn nummer chok! 3 point i denne kamp er i sig selv ikke nok, for det ligner unægteligt, at målscoren kan gå hen og blive afgørende! Vi er nogle få mål bagud i forhold til de førende hold og hvis vi holder fokus og ellers går ind til kampen idag med respekt og ydmyghed, så er jeg overbevist om at vi kan lukke dette hul idag.
Vi må for alt i verden ikke tro, at dagens kamp mod Hekla bliver en walk-over, for så blir det rigtig svært at finde den rette indstilling frem og endnu sværere at score de mål, som vi meget gerne skal i denne kamp. Kampen spilles kl. 19.00 på udebane på Lossepladsvej mellem sjællandsbroen og Islands Brygge. Kom og driv drengene, vi har brug for al den opbakning og støtte vi kan få!
Allan Henriksen
Optakt til Taarnby FF
22. april 2010
I sidste uge havde vi kniven på struben og skulle vinde hjemme mod Prespa, hvis vi fortsat ville være med i kampen om oprykning. Drengene klarede skærene og vandt 3-2, ikke ligefrem via poleret fodboldspil, men derimod via en utrolig gejst og god moral ved at komme tilbage to gange efter at have været bagud. Kniven sidder der stadig og lørdag presses den helt ind mod adamsæblet. Vi skal bruge 3 point hvis vi skal nå vores mål. Og ligesom i lørdags er nogle af de vigtigste ingredienser gejst og god moral!
Taarnby FF er rækkens duks og absolut bedste udehold, med 7 sejre ud af 7 mulige. Omvendt er vi rækkens bedste hjemmehold med 7 sejre ud af 8 mulige. Ja, rent faktisk har vi i 22 mdr. kun tabt en turneringskamp hjemme! Mon ikke det er rekord i AFF???
Vores lokalopgør mod Taarnby FF er normal garant for masser af intensitet og nærkampe og det forventer jeg også denne gang. Jeg forventer helt klart at drengene er tændte og vi er alle klar over vigtigheden af kampen og har aftalt, at vi vil ofre ALT for at hive den her sejr i land.
Hele holdet vil godt takke for den fantastiske opbakning der var mod Prespa i Lørdags. Det er meget sjovere at spille med folk på lægterne og det giver lige lidt ekstra tænding til drengene på banen. Kampen mod Taarnby FF er nok den kamp i år, hvor en god opbakning vil betyde aller mest for os, også fordi vi ved, at de som regel kommer med en pæn skare af tilskuere når de spiller på øen. Derfor vil jeg og holdet også appellere til, at så mange AFF'ere som muligt, kommer og ser denne fodboldkamp. Vi lover til gengæld, at den ikke bliver kedelig!!!
Kampen spilles på John Tranums Alle kl. 13.00 - Kom og støt de grå!
Forza Amager FF!!!
Allan Henriksen
Optak til hjemmekampen imod Prespa
16. april 2010
Efter sidste weekends fuser mod Rødovre, skal vi nu ud og rejse os og vise, at vores niveau er langt højere. Vi skal alle være 100% koncentrede hele kampen og dermed undgå alle de personlige fejl. Vi skal stå sammen som hold og kæmpe røven ud af bukserne og så skal vi have fundet gejsten og viljen frem igen.
Vi møder Prespa hjemme kl. 13.00. Prespa er kendt som et rigtig godt spillende fodboldhold og har altid en masse tilskuere med, hvilket som regel skaber en god stemning og giver nerve i kampen. Vi har brug for al den støtte vi kan få, hvis vi skal matche Prespa's 12. mand på lægterne. Så kom og støt drengene, vi får virkelig brug for det!
Allan
Masser af hjemmekampe i sigte
13. april 2010
I den forgangne weekend startede sæsonen for alvor med en masse udekampe. I de kommende dage er der en masse hjemmekampe på programmet.
Allerede imorgen onsdag spiller 3. senior, sæsonens 2. kampe på hjemmebane imod Bk. Union.
I weekenden spilles en masse kampe, hvor specielt lørdag fylder JTA. Dagen starter kl. 11, hvor 11-mands Oldboys spiller sæsonens første kamp.
Kl. 12 starter spiller to af klubbens 7-mands og Kl. 13 spilles dagens sidste 7-mands kamp.
Kl. 13 spiller 1. senior forårets 2. kamp, hvor en holdet forhåbentlig kan rejse sig efter 1. rundes nederlag til Rødovre.
Søndag spilles weekendens sidste kamp, når 2. senior spiller hjemme kl. 13.
Kig forbi og støt de grå!
Kampprogram:
| Hold |
Dag |
Tidspunkt |
Modstander |
| 3. senior |
Onsdag |
18:30 |
Bk. Union |
| Oldboys, 11-mands |
Lørdag |
11:00 |
Bk. Olympia |
| Oldboys, 7-mands |
Lørdag |
12:00 |
Brønshøj |
| Oldboys, 7-mands |
Lørdag |
12:00 |
Sundby Bk. |
| 7-mands |
Lørdag |
13:00 |
B93 |
| 1. senior |
Lørdag |
13:00 |
Prespa |
| 2. senior |
Søndag |
13:00 |
Hvidovre IF |
Med venlig hilsen
Lennart Munkebæk
Amager FF cup 2010
9. april 2010
Sæsonen er knapt gået igang, men forberedelserne til årets Amager FF Cup har været igang i et godt stykke tid. Alle hold der sidste år deltog har i starten af februar modtaget en invitation og allerede nu har vi modtaget mange tilmeldinger - tilmelding er nu åben for alle, og der er plads til 30 hold, så skynd jer at tilmelde jer!
Stævnedagen er lørdag den 26. juni, og starter kl. 9.00.
Sidste års stævne var en stor succes, og vi har tænkt os at videreføre den tendens. Igen i år er der hoppeborg til børnene, massører, fodtennis, lotteri og andre aktiviteter. Der vil i løbet af eftermiddagen og aften blive vist de to VM 1/16 finaler som spilles på dagen.
Der vil naturligvis være salg af kolde drikke, hjemmelavede burgere og store 'grill-pøller'.
-
Pris pr. hold er 2.000 kr.
-
1 hold må max. bestå af 10 spillere (gæster udover de 10, koster 200 kr.)
-
I prisen indgår deltagelse til stævnet, 'startøl' samt spisning om aftenen.
Vi håber at I vil medbringe højt humør samt kamptøj/holdtøj til dagens udfordringer.
Sidste tilmelding er 1. juni 2010.
NB! Husk at påfører holdnavn ved indbetaling.
Vi håber at se jer i juni. Husk at bare fordi man har en dårlig kondition, kan man jo godt ha' en fremragende teknik :o)
Optakt til Rødovre kampen
7. april 2010
Så er det endelig blevet tid til at spille om point igen. Vi har nu brugt 3 måneder på at blive klar, bl.a med spinning og styrketræning og så selvfølgelig boldspil m.m. på vores dejlige kunststofbane, hvor vi har været lige over 20 i snit til hver træning. Så er det jo en fornøjelse at være træner ;-)
Vinterpausen har budt på en hel del nye bekendtskaber, som bliver rigtig interessante at følge, nu hvor det virkelig gælder. Hver og en af de nye spillere, virker til at passe godt ind socialt i truppen, hvilket vi ligger meget stor vægt på, for fungere det ikke udenfor banen, gør det heller ikke på banen.
Der er ingen tvivl om, at vi har den stærkeste A-trup siden jeg trådte til i 2007, om vi så er stærke nok til at nappe den oprykningsplads som absolut er indenfor rækkevidde, kan kun tiden vise. Aldrig har jeg haft så svært ved at stille 11 mand til start og 3 til bænken, men det er jo et luksusproblem, som man som træner kun kan glæde sig over. De sidste brikker til lørdagens kamp ude mod Rødovre (kl 15.00 på kunst i Espelunden) falder også først på plads til onsdagens træning. Vi har så mange gode spillere til alle pladser og jeg bliver nødt til at skuffe nogle. Jeg håber at folk kan acceptere ikke hver gang at spille på 1'eren og starte inde, for ellers kan det blive en af vores helt store udfordringer og måske endda skabe unødvendig uro i truppen.
Det er vigtigt at spillerne respektere, at det går lidt op og ned og at de virkelig har kompetente medspillere der gør, at man måske ikke lige er på hver gang. Men den eneste måde at bevise overfor mig på at jeg har taget fejl, er at give den en skalle og yde max, både til træning og kamp, og uanset om man spiller på 1'eren eller 2'eren.
Kom og støt drengene i kampen om at nå den forjættede oprykningsplads. Vi vil så gerne og føler os klar og med jeres opbakning er jeg overbevist om, at det nok skal lykkedes.
Allan Henriksen
MANGLENDE KONTINGENT = INGEN KAMPE I DEN GRÅ TRØJE. 7. april 2010
Til alle medlemmer i Amager FF.
Græsset er nyslået, grønt og velduftende. Målene bliver sat på plads, samt banerne bliver kridtet op.
Vi glæder os alle til sæsonstart, nogle med bedre samvittighed end andre.
SÅFREMT DU IKKE HAR BETALT KONTINGENT ER DU IKKE SPILLEBERRETIGET.
Og det er uanset om du spiller på Boblerne eller på 1. holdet.
Vi har Amagers absolut billigste kontingent, samt (mener vi selv) københavnsområdets bedste faciliteter. Det vil vi gerne fortsætte med. MEN det kræver, at alle uden undtagelse betaler.
Alle trænere/holdledere har fået en restanceliste, og såfremt du fremgår af denne, er du ikke spilleberettiget.
INTET KONTINGENT - INGEN SPILLETID
Spørgsmål til denne skrivelse kan stilles til:
mort.holm@gmail.com eller jakobneve@hotmail.com
Bestyrelsen
Drømmeboblerne er tilbage
30. marts 2010
Efter utallige opfordringer genopstår Drømmeboblerne. Vælg dit eget hold blandt hårdttacklende, boldbegavede, højtråbende boblere og vind en uforglemmelig aften i selskab med hele bobler-holdet.
Der gives point i mange forskellige kategorier, så det kræver stort overblik og taktisk snilde at nå til tops i Drømmeboblerne. I den individuelle pointgivning er det stadig muligt at indsende forslag til, hvad der giver point her for den enkelte spiller. Send forslaget til boblernes egen stikkerlinje. Tilmeldingsfristen er den 10. april kl. 11.00.
Formanden har lavet sit hold, har du mod på at udfordre ham?
Åbning af græsbaner
29. marts 2010
I sidste uge blev det årlige Baneudvalgsmøde afholdt på Tårnby Kommune. På mødet er åbning af græsbanerne et af hovedpunkterne. Grundet den lange og noget hårdere vinter end vi er vant til, åbnes banerne senere end normalt.
Mandag den 12. marts åbnes banerne officielt til træning. Ifølge kommunens gartnere, åbnes banerne pga. pres fra foreningerne, og opfordrer derfor til at man skåner banerne så længe som det er muligt. Af samme årsag har A-Truppen har flyttet deres 2 første kampe til 'kunsten', og vi vil derfor opfordre andre til at gøre det samme, og evt. afholde deres træning på 'kunsten' eller i yderkanten af bane 2.
Bestyrelsen
Børnecancerfonden
9. marts 2010
Vi har forlænget aftalen om det omvendte sponsorat med Børnecancerfonden. Omvendt fordi det er spillerne på 1., 2. og 3. senor, der betaler en krone pr. mål som vi eller vores modstandere scorer.
Det gjorde at vi i sidste sæson fik samlet ca. 7000 kr. ind til det Børncancerfondens fantastiske arbejde.
I efteråret 2009 gik vores 3. hold med ind i indsamlingen på samme niveau som A-truppen.
Mon ikke Børnecancerfonden, kan glæde sig til at ligge vejen forbi, til 1. seniors hjemmekamp imod Østerbro d. 5. juni klokken 13.00. Her kan hun forhåbentlig modtage et stort beløb fra Amager FF.
Udover holdindsamlingen, er der opsat nogle sparebøsser i GråZonen og nede ved pølsebaren når vi spiller kamp. Her kan man så frivilligt ligge en skærv til det gode formål.
Lars P
Glasklubben
8. marts 2010
Så er det igen blevet den tid hvor sneen er ved at være væk, erantis og vintergækker titter frem, der er lyst lidt længere, kontingentet er betalt og lysten til at komme i gang igen (for de af os der ikke har været til fodbold siden turneringen sluttede sidste efterår) bliver stærkere og stærkere. Det er ikke kun fodbolden den trækker men ligeledes hyggen før og efter kamp. De fleste medlemmer er der da også i ny og næ blevet set stå og nyde en kold fadøl i GråZonen og fortælle (røver)historier om et scoret mål, en god tackling eller en brændt chance……
Og det bringer mig til det egentlige budskab.
For de af jer der er med i glasklubben og har eget glas hængende, så er tiden kommet til at betale herfor. Der er mulighed for at betale for glasset i GråZonen til en af barvagterne. De 120 kr kan betales kontant eller med Dankort. Du kan også betale de 120 kr ind på konto 4180-4085891324 med navn i tekst.
Der er betalingsfrist den 1. april 2010, hvis der ikke er betalt inden, så vil der komme en ”prop” i glasset, så det ikke kan benyttes fremadrettet. Omkring 1. maj bliver der lavet en status over betalte og ikke betalte og hvis der ikke er betalt, så vil glasset pladsen blive ”solgt” til en af dem på ventelisten.
Mange sportslige hilsner Bennick
Årets påskefrokost!
4. marts 2010
Påsken nærmer sig, og igen i år afholdes der påskefrokost for alle klubbens medlemmer. Frokosten afholdes i GråZonen, Skærtorsdag den 1. april kl. 15.30.
For 175 kr. serveres der den store påskemenu - øl & vand kan naturligvis købes i baren.
Tilmelding kan ske til Lars P. på e-mail: dragoer_ren@vip.cybercity.dk eller i baren mod betaling. Penge kan også indbetales til Danske Bank: reg. 4180 konto: 4085891324 (ved indbetaling via banken skal 'påske' og navn angives).
Sidste frist for tilmelding er mandag den 29. marts.
Festudvalget & Lars P.
Udsalg i Ama'r Sport
28. februar 2010
Så er der igen mulighed for at få skiftet dine nedslidte fodboldstøvler. Ama'r Sport holder i hele uge 9 udsalg. Alle fodboldstøvler i butikken gives der 25% rabat på og 10 % på alle andre varer. Udvalgte støvler 50%.
 |
Fra mandag d. 1 marts 2010
Til lørdag d. 6 marts 2010 |

|
God sæson 2010 til alle i Amager FF
Generalforsamling
21. februar 2010
Tak til alle fremmødte medlemmer til generalforsamlingen i fredags. Her kom der mange gode input og flere gode forslag, som bestyrelsen vil tage op ved det næstkommende møde.
Derudover vil vi byde velkommen til Nikolaj 'Stav', der efter kampvalg blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen og sige tak til afgående Morten Rosenberg for hans gode indsats gennem hans tid i bestyrelsen.
Gik du glip af Formanden beretning kan du læse den her
Bestyrelsen
Rydning af 'kunsten'
10. februar 2010
Tirsdag blev der taget initiativ til at få ryddet 'kunsten' for al den sne som havde lagt sig de seneste par uger.
Via et par mails og en masse SMS'er fik vi samlet en masse frivillige til det store arbejde.
Der skal lyde en KÆMPE tak og STOR ros til alle de cirka 30-40 medlemmer som sled og brugte en masse timer på at få gjort banen nogenlunde spilbar.
Også stor tak til vores naboer fra Kastrup som også fik ryddet en hel del tons denne aften!
Vi håber at kommunen de kommende dage for sørget for at rå ryddet det sidste af vejen, så hele banen er tilgængelig. 
Med venlig hilsen
Lennart Munkebæk
Generalforsamling i Amager FF 2010
9. Januar
Dagsorden til generalforsamling
Fredag den 19. februar 2010 i GråZonen Ved Diget 21 kl. 19:00
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning
3) Aflæggelse af regnskab
4) Indkomne forslag
5) Valg af bestyrelse
På valg:
- Kasserer Henrik Bennick villig til genvalg
- Næstformand Jakob Neve villig til genvalg
- Bestyrelsesmedlem Morten Holm villig til genvalg
- Bestyrelsesmedlem Morten Rosenberg ønsker ikke genvalg
Såfremt andre ønsker at stille op til bestyrelsen, kan de gøre dette på selve generalforsamlingen i.h.t. § 12 i vedtægterne.
6) Valg af revisor Pia Dam Olsen villig til genvalg
7) Eventuelt
----------------------------------------------------------------------------
I henhold til vedtægterne § 11 skal eventuelle forslag afleveres skriftligt til formanden senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Indkomne forslag vil blive opslået i GråZonen ved Kastrup Idrætsanlæg.


|