SPONSORER

Phoenix Danmark

Henrik Skov VVS

Malerfirma V.T. Jørgensen

Altero Design - Professionelt webdesign

Malerfirmaet v/ Steen Lundgren

Krøgers Have

Øens Murerfirma A/S

Pladeværkstedet

Solarex Wines

Deko

Kastrup Fitness

Cafe Bryggeriet

Perssons Fuge & malerservice ApS

SPONSORER

imi data

Peugeot Finans

Skibby Jensen Medie A/S

Tuborgfondet

Lindals Biler A/S

Dragør Rengøring Eftf.

Restaurant PUK

Ama'r Sport

SAS Travel Center

Stoffers Auto, Møllevej 6, 2791 Dragør

Restaurant SAS Klubben

Perssons Gulve

Amager FF - VLI (4-1 (2-0))

Kampreferat fra den 04-10-2009


Amager FF – VLI 4-1 (2-0)

Symptomatisk for årstiden, blev lørdagens kamp afviklet i kraftigt blæsevejr på tværs af banen, der tilmed var godt våd fra flere heftige regnskyl tidligere på dagen.
Oplægget til kampen var, på trods af vejret, at bevare modet til at spille bolden meget rundt, med mange sideskift.

Fra kampens start sætter vi os tungt på spillet, og kombinationerne flyder fint. Vi bevæger os godt, og viser god løbevillighed og gejst. På en relativt ufarlig bold i dybden, står VLIs bagkæde og målmand og trækker kort om hvem der skal tage sig af bolden – og det er der ikke plads til med en mand som Møller som modstander. Hurtigt er han over bolden, og udplacerer en chanceløs keeper: 1-0.
Vi fortsætter det høje pres, hvilket giver VLI et par enkelte kontrachancer, der kunne have ført til noget farligt, såfremt vores dygtige 4 back kæde ikke havde været så påpasselige.
Chris bryder godt igennem flere gange i den midterste fase af halvlegen, men det var tydeligt at skarpheden manglede på dette tidspunkt (Noget der har været et generelt problem for ham den seneste tid, men som dog skulle ændre sig drastisk i anden halvleg).
Et opspil på venstrekanten, ender med at Drost sender en perfekt timet aflevering ind i hovedet på Møller, der stensikkert header bolden op i krydset: 2-0.

I pausen taler vi om at fortsætte det gode arbejde, holde vores aftaler og så i øvrigt lukke kampen med en 3. kasse. Mod første halvlegs afslutning havde vi overladt lidt for meget initiativ til VLI, dette skulle for alt i verden ikke fortsætte.

Vi kommer udmærket ud til anden halvleg, om end spillet bølger lidt mere frem og tilbage end vi umiddelbart kunne ønske. Da VLI efter 10 minutter bliver reduceret til 10 mand efter et gult kort bør vi sætte os på spillet. I stedet viser det sig at være vores absolut dårligste periode i kampen, da vi i et ufarligt opspil mister bolden, og få sekunder senere ligger bolden i eget net: 2-1.
På trods at reduceringen kommer VLI aldrig rigtig tæt på udligningen og vi rider stormen i overtal af (ja du læste rigtigt). Kort efter er det vores tur til at være i undertal , først med en og dernæst to mand. Det udnyttede vi (rigtigt igen) til at score et flot mål til 3-1. Godt forarbejde af Blønd og Zinck ender med at Chris endelig sparker en oplagt chance i kassen og mere eller mindre afgører kampen.
Vi bliver fuldtallige og VLI smider alt frem i et forsøg på at skabe et resultat. Det udnytter Chris til at gøre det til 4-1 da han efter et langt løb med bolden, sparker bolden hårdt op ad den ene stolpe – flot mål.
Minuttet efter det slut, og vi vinder fortjent anden sejr i træk og sætter dermed tre vigtige point på kontoen.

I dagens afstemning delte Patrick og Blønd æren med 4 stemmer hver – tillykke.

De 14 spillere: Kappa, René, Thorsten (Anf.), Patrick (fidus), Mathias, Zinck, Chris (2), André, Drost, Blønd (fidus), Møller (2+gult), Lars O´C (gult), Jean, Smedegaard.

Til forsiden Oversigtskort Udskriv