Prespa - Amager FF (1-1.(0-0))
Kampreferat fra den 23-08-2009Prespa – Amager FF 1-1 (0-0)Tonni
På en flot fredag aften drog truppen fra Københavns Manhatten, mod nord, nærmere betegnet Ryparken, for at møde årets 3. modstander i denne sæsons serie 1 pulje 2. En kamp vi vidste ville blive en svær opgave, da Prespa er et teknisk dygtigt hold med en giftig offensiv. Vi vidste dog samtidigt at kunne vi skubbe spillet op på deres banehalvdel, ville vi kunne lægge et stort pres på deres forsvar, og forhåbentligt derigennem vinde kampen.
Desværre kommer vi meget skidt fra start, og mange spillere hænger stadig i startblokken da fløjten lyder. Prespa har stort set spil til et mål, men 3-4 mega chancer, som Ronni dog klarer på mesterlig vis. Vi har selv 1-2 vi kunne ha’ proppet i kassen, men det havde hverken været rimeligt eller fortjent, at vi var kommet på tavlen i denne første halvleg.
Vi kommer til pausen, hvor vi får analyseret nogle småting, men hovedsageligt bruger vi tid på at peppe hinanden op, så vi er klar fra 2. halvlegs start.
Heldigvis er der stor forskel på indstillingen i de to halvlege, og fra 2. halvlegs start, sætter vi os godt og grundigt på Prespa, der bliver presset langt tilbage på banen. Vi har væsentligt mere spil nu, og kombinationerne begynder så småt at flyde. Alligevel er det Prespa, der først kommer på tavlen, da de på en kontra får slået et fladt indlæg ind fra vores højre side, til en helt fri mand, der let kan prikke bolden i kassen. Set fra de bagerste rækker, var målscoreren en halv meters penge offside, men det kan jo være svært for en dommer uden linievogtere, at dømme.
Målet fik os til at sætte tempoet endnu mere i vejret, og da flere Prespa spillere samtidigt virkede meget trætte, blev det spil til et mål, med et hav af brændte chancer. Endelig, med ca. 10 minutter igen, følger Tonni godt op på en afslutning fra Møller, og Tonni sparker stensikkert den løse bold i kassen.
Vi jagtede sejren til det sidste, og da Prespa får gult til to mand, 2 minutter før tid, ser det rigtig godt ud. Desværre, og noget uforståeligt, fløjter dommeren kampen af 30 sekunder efter spillet er sat i gang, og dermed får vi desværre ikke det powerplay vi havde håbet på.
I kampen om fidusen var der ingen tvivl, og Ronni modtog hele 13 stemmer. (Den kasse øl vil vi glæde os til)
Ser vi på kampens forløb kan begge hold være tilfredse med 1-1, da vi begge har en halvleg, men mere generelt betragtet burde vi have snuppet de 3 point, mod en modstander som vi selv gjorde gode med vores manglende intensitet og indstilling i 1. halvleg.
De 14 spillere: Ronni (fidus), Smedegaard, Lars, MC (gult), Thorsten (anf), Chris, Jonas, Blønd, André, Møller, Jean, Mathias, Errebo, Tonni (1).
Thorsten Elkjær









.gif)








.jpg)





