Amager FF - BK Bispebjerg (1-2 (1-1))
Kampreferat fra den 25-04-2007..... Lad mig starte med et citat fra Danmarks bedste forretningsmand DON Ø. DON Ø blev af en journalist spurgt af en fra TV-2, hvorfor han mente, at AGF forlod SAS ligaen: "Det er fordi, at når de har vundet en kamp, tror de, at de spiller med om mesterskabet eller vinder pokalturneringen. Det gør man IKKE, man spiller med, når man laver store serier af sejre, og ikke en
enkelt, derfor forlader de SAS Ligaen..."
Den tror jeg passer meget godt på os. Desværre..
Taktiske årsager gjorde, at Allan havde lavet om på to pladser i start"ELF". Steven A tog sammen med Møller og Valle plads på bænken. Jeg tror, der er mange klubber der ville ønske at have sådan en bænk.
Vi ville have en arbejdsmidtbane med KC, Morten og Casper. De skulle fange de bolde, der røg forbi vores angriber, der skulle presse deres forsvar, så de ikke fik ro.
Men efter 2 minutter sælger vi taktikken , da Errebo går galt af en bold og en Bispebjerg-mand smutter ned mod Ronni og sparker den ind til 0-1.
Vi er kommet bagud i alle vores kampe i år. En tendens vi har taget med fra vores Træningskampe. Desværre. Noget kunne tyde på, at vi ikke er klar nok i hovedet?
Vores høje pres kommer aldrig til at virke. Vi er vel dårligt over midten i de første 15 minutter, hvor vores gæster også har fået to hjørnespark.
Men efter 17 minutter får vi hjælp. KC kaster et indkast,og med et flot selvmål kommer vi på 1-1. Det var Morten der pressede ham til at lave
selvmål,vsiger Morten i hvert fald?? :o)
Dette skulle vel kunne sætte os i gang, men Bispebjerg er stadig med og bliver ikke slået ud af selvmålet, og i det 22. minut rammer de overliggeren, da de fanger den i vores opspil.
I det 27. minut får Bispebjerg gult kort, så vi kommer i overtal. Noget vi bør udnytte, men det lykkedes ikke. 5 minutter efter presser vi på, men vores gæster fanger den og dejlig direkte går det ned mod vores mål. Vores anfører er en meget hurtig mand og løber ham stille og roligt op og prikker den ud til hjørne.
I det 43. minut får vi vel den første chance, da Kjær brænder et indlæg, der lige pludselig dumper ned foran ham, men desværre brænder vi. Tre minutter efter vrider Kjær rundt i knæet og må udgå. Han er ikke med lørdag.
I pausen sætter vi både Møller og Valle ind. Vi skal være meget mere klar end vi har været. Vi har manglet lyd. Noget vi har set adskillige gange, hvor der er to til tre mand, der går op til samme bold. Det gør, at vi er nemme at spille uden om, da vi så må mangle andre steder.
Vi starter som aftalt, alt det vi skulle have gjort i første halvleg. Bispebjerg er vel ikke på vores banehalvdel i de første ca. 20 minutter. Det er rent powerplay, men vi bliver ikke rigtig farlige.
Mark er dog tæt på efter 15 minutter efter et hjørne, der havner på bagstolpen, men det ender med et nyt hjørne, som løber ud i ingenting.
Efter 22 minutter kommer Bispebjerg op på vores banehalvdel,og får et frispark. Ronni klarer det godt sparkede frispark nede i højre hjørne til hjørnespark.
Et minut efter jagter Smølf en dyb bold sammen med en forsvarsspiller. Deres keeper kommer ud og Smølf skubber ham omkuld. Så Smølf må ud i 10 minutter.
3 Minutter efter bliver en Bispebjerg-spiller (deres bedste, nr 20) liggende i vores højre side, vi sparker bolden ud til indkast i vores venstre side. Her kommer det åbenbart til lidt tumult mellem Mark og en af deres. Mark får gult og deres det andet gule, der så bliver til rødt.
Vi får i det 34. minut et frispark som Bryde sparker meget flot ind til Valle, der desværre brænder omkring det lille felt.
Tre minutter efter bliver vi fuldtallige, og skal spille de sidste 10 minutter i overtal.
Et minut efter vi er kommet i overtal får de et frispark,som burde være helt ufarligt. Men Bispebjerg har en utrolig vilje og kæmper den nærmest i kassen. Igen ser vi meget passive ud. Vi er bagud 1-2 med 8
minutter+tillægstid.
Lidt efter sparker Thorsten over bolden på vores
midte. Det giver en friløber til dem, men helt utroligt løber Thorsten ham op og tager dem stille fra ham. Tror Bispebjerg-manden, var noget forundret over
at det var den samme, som stod på midten lige før med ryggen til :o)
Vi sparker mange bold frem i feltet, men vi bliver ikke farlige. Det hele ender med at Bryde redder sig et gult kort i det 46. minut efter et frispark.
Det hele slutter med en sejr til Bispebjerg på 1-2. Kan godt forstå deres jubel. Nok ikke noget de havde regnet med, da de ankom. Men det beviser bare
igen, at hvis man er klar i hovedet, kan man vinde alt...
De 14 der tabte HJEMME:
Ronni, Mark(gult), Argjent, Errebo, Thorsten(anf), KC, Morten, Casper, Valle, Bryde (gult), Smølf(gult), Kjær, Steven A, Møller..
I fidus-afstemningen tog Thorsten den med 6 stemmer, Casper 3, Argjent 2, Ronni 2, Morten og Bryde hver 1..
Vi taber denne kamp på, at vi IGEN ikke er klar fra start. Der går ca. 20 minutter før vi kommer i gang ,det er der ikke tid til, så kan en fodbold kamp være afgjort.
Jeg har nævnt det før, at vi skal være meget ydmyg over for det vi er i gang med.Og ikke mindst koncentreret fra start til slut. Vi vil være jaget vildt som nedrykker. Alle vil slå os.
Nu venter Husum på lørdag klokken 15.00 ude. Husum blev i sidste sæson nr 4 og var det 4. mest scorende hold i serie 1. Så det ser ikke nemt ud denne lørdag hvor vi skal op i et helt andet gear fra start.
Vi har taget Gysse med i stedet for Kjær. Gysse har gjort det godt på 2'eren,og tager for anden gang i denne sæson til Husum.
Jeg slutter lige med endnu et citat. Denne gang fra Søren Lerby, der sagde: "Man er ikke bedre end sin sidste kamp...."
Så lige et stor tillykke til 2'eren, der vandt tirsdag over B1903 med 5-1 og vores 3. hold der vandt deres anden kamp hjemme mod Viktoria med 1-0 denne
onsdag. Se mere på deres holdsider. Referater er på vej.
Lars P









.gif)









.jpg)





